Senior Developer med øje for datadrevne løsninger

Ved du, at det rette datagrundlag er afgørende for en succesfuld kundekommunikation og kampagneeksekvering? Så er det dig, som skal være med til at sikre resultater hos STEP!

Du sikrer digital fremgang i kommunikationsbranchen

Du kommer til at indgå i virksomhedens ”Data & Intelligence”-team, hvor du sammen med 14 dygtige specialister og projektledere (m/k) udvikler digitale produkter og løsninger til Jysk Fynske Medier og bureauets kunder. I er drevet af datamæssige løsninger og arbejder med de nyeste cloudteknologier, hvilket gør jer til et yderst ambitiøst og udviklingsorienteret team.

Din rolle og ansvarsområde er kort sagt at bruge din tekniske viden til at udvikle automatiserede e-mail kampagner som løfter performance og resultater via denne vigtige mediekanal. Du skal i samarbejde med teamet hjælpe med at indfri virksomhedens mål om at udvikle og optimere adfærds- og trigger-dreven kommunikation ved brug af datakilder gennem hele kunderejsen. Dine kompetencer vil blive brugt i Jysk Fynske Mediers mange forretningsenheder som f.eks. Deal.dk, GulogGratis, mediehuset mange redaktionelle titler samt for bureaukunder hos STEP.

Vi leder efter dig, som kan få succes med at:

  • Tage del i kundedialogen omkring nye udviklingsprojekter og være aktivt bidragende til specificering af projekterne sammen med projektledere
  • Designe datamodeller til håndtering af permissions- og data-drevent indhold
  • Udvikle e-mail kampagner og programmer i automation platform (Oracle Responsys og ActiveCampaign)
  • Sikre integration af datakilder i samarbejde med dataspecialister i teamet
  • Optimere performance ved brug af A/B split-test, analyse og fejlfinding
  • Stå for drift og vedligeholdelse af kampagner og platformen
  • Eksportere kampagnedata til rapportering hos BI kollegaerne i teamet
  • Dokumentere de løsninger og kampagner som du udvikler.

Udvikler med en teknisk baggrund og datamæssig forståelse

Vi forventer, at du kan sætte flueben ved nogle af følgende kvaliteter:

  • Du kommer med en relevant uddannelse f.eks. cand.merc.mat., cand.it, cand.scient.oecon., datamatiker eller lignende. Eller med anden relevant baggrund i forhold til jobbet
  • Du har erfaring som udvikler, men ikke nødvendigvis fra medie- eller bureaubranchen
  • Du har kendskab til HTLM, SQL og database design
  • Du har sikkert viden om marketing automation, og gerne Oracle Responsys eller ActiveCampaign. Dette er dog ikke et krav
  • Du har en struktureret tilgang til opgaver og forstår at gennemskue komplicerede problemstillinger

Du vil blive en del af et tæt samarbejdende team, hvor projekterne ofte kræver indsats fra flere områder både internt i teamet og udadtil mod kunderne. Derfor leder vi efter en kandidat med et samarbejdende mindset, som formår at balancere egne ideer med andres og som kan formå at omsætte kundernes ønsker til funktionelle løsninger.

Derfor er det din nye arbejdsplads

Sparring og vidensdeling er to nøgleord hos STEP, og netop derfor er der rig mulighed for personlig og faglig udvikling for dig. STEP tilbyder dig en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst miljø, hvor der også i høj grad er mulighed for selv at præge din hverdag i samarbejde med det øvrige team.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK