Business Development Manager

Du har motivationen og evnen til at skabe solide resultater gennem dit salgs-DNA. Er du den salgsprofil, vi leder efter?

Gennem personlig salgsindsats skaber du vækst

Som Business Development Manager indgår du i et salgsteam på fem, hvor du sammen med Key Account Management og Backoffice-teamet er krumtappen i at sikre konstant og høj ordretilgang.

Step Print Power har egen produktion inden for tryk, print og storformat med relevante miljømærker og egen broker-afdeling.

Du får ansvaret for en mindre portefølje af eksisterende kunder. Derudover har du evnen og motivationen til proaktivt at kunne tiltrække nye kunder med en betydelig omsætning. Vi forventer, at du:

  • har lyst til at arbejde med nysalg på en systematisk og struktureret måde
  • er stærk til at fastholde og udvikle eksisterende kunder gennem både relationer og formelle tiltag
  • tager ejerskab på dine key accounts i alt fra 360-graders behovsafdækning til indtjening
  • igangsætter og driver en række salgsaktiviteter i samarbejde med resten af organisationen
  • udnytter potentialet i at have egenproduktion og broking-funktion
  • kan indfri de synergier, der ligger i at arbejde for deres ejer, Jysk Fynske Medier, for at kunne tiltrække nye kunder og fastholde allerede eksisterende kunder.

Virksomheden har hovedkontor i Svendborg, men vi ønsker, at du opdyrker på tværs af det danske marked, derfor er din geografisk placering uden betydning.

Stærk salgsprofil med branchekendskab

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men det er vigtigt, at du har kendskab til den grafiske branche eller lignende branche. Har du evt. erfaring med storformat, POS og skiltning, så er det en fordel. Derudover kan du håndtere og udvikle eksisterende kunder, samtidig med at du har lysten og evnen til at skabe vækst igennem din opsøgende salgsindsats.

Du er resultatorienteret og har et yderst stærkt kommercielt mindset, som du vinder kunderne på. Du behersker engelsk og dansk både på skrift og i tale. Du mister sjældent overblikket, selvom du har mange bolde i luften, hvorfor du formår at arbejde struktureret og målrettet i en travl hverdag.

Der er høj puls i den grafiske branche, hvilket kommer dig til gode med din omstillingsparathed og robusthed. Der vil være rig mulighed for at sætte sit eget præg på, hvilken retning både din portefølje og den samlede forretning bevæger sig i.

Fristet?

Du får en spændende og afvekslende hverdag hos en ambitiøs markedsleder i markedet. Step Print Power er på nippet til at implementere en ny strategi med mange spændende udfordringer, hvor du har plads til at udfolde dit potentiale. Der er højt til loftet, et fladt hierarki med et uformelt arbejdsmiljø, og der ikke langt fra beslutning til handling. Du får en fast løn foruden bonus- og pensionsordning samt sundhedsforsikring. Derudover er der mange attraktive personalefordele igennem Jysk Fynske Medier.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK