Support- og kundekonsulent

Blæksprutte, bindeled, serviceorgan – kan du på tværs af afdelinger, projekter og interessenter skabe forretningsunderstøttende interaktion?

Administration, kommunikation og support

Som en del af kundecenteret på Aarhus Havn får du en plads midt i maskinrummet, hvor opgaverne er mange og forskelligartede. Du kommunikerer med kunder, samarbejdspartnere og dine kollegaer – alt foregår i tæt samarbejde med 5 kollegaer og sammen sikrer I, at enderne når sammen i en til tider hektisk hverdag.

Ved siden af de administrative opgaver, som fylder det meste af din hverdag, varetager du koordineringen af webudviklingsprojekter, hvor du også har ansvaret for hosting- og serverkontrakter.

Dine nøgleopgaver består af:

  • Revidering af forretningspublikationer
  • Udarbejdelse af pakhus- og areallejekontrakter
  • Håndtering af tværfaglige projekter
  • Ansvar for kundearrangementer.

Det er dermed dig, der sørger for, at budgetter og tidsplaner overholdes uanset projektets omgang og kompleksitet.

Du har et servicegen udover det sædvanlige og evner at holde hovedet koldt i en hverdag, hvor mange ønsker at trække på din ekspertise og dine kompetencer.

Do’er med fokus på både detalje og helhed

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har forventeligt solid erfaring med projektledelse/koordinering i en mellemstor organisation, hvor du har skabt succes i en tilsvarende stilling og har været vant til en funktion med en bred berøreringflade.

Du mestrer både administrative og udviklingsorienterede opgaver og motiveres netop af kombinationen af dette, hvilket også gør dig i stand til at kommunikere i øjenhøjde på alle niveauer i organisationen.

Din arbejdsstil gør dig til det naturlige omdrejningspunkt, og din åbne attitude betyder, at du varetager henvendelser fra både kunder og kollegaer med en løsning for øje, også selvom opgaven ligger uden for dit ansvarsområde.

Interesseret?

Som medarbejder på Aarhus Havn får du mulighed for at sætte et markant fodaftryk på de mange udviklingsprojekter, der står for døren de kommende år.

Du kigger ind i en organisation, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø, et godt kollegialt fællesskab med både personaleforening, idrætsforening og kunstforening samt fantastiske omgivelser i det nye Havnecenter med kantine, motionsrum og omklædningsfaciliter.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK