IT- og kundekonsulent

Kan du levere resultater på tværs af platforme og systemer og agere bindeled i en række projekter, hvor fokus er IT?

Central rolle med flere kasketter på

Som en del af en række organisatoriske tiltag er Aarhus Havns kundecenter også blevet optimeret. Afdelingen har en essentiel funktion og er dermed en afgørende enhed for havnens samlede operationelle aktiviteter.

Som IT- og kundekonsulent skal du, sammen med dine kollegaer i afdelingen, sikre kontinuerlig udvikling af afdelingen, hvor du selvstændigt varetager en række nøgleopgaver:

  • Ansvar for Workpoint og CRM, herunder sikre at budget og tidsplaner overholdes ved systemudvikling
  • Projektledelse i BI-opgaver
  • Deltagelse i tværgående IT-projekter
  • Videreudvikling af website
  • Og alle de andre koordineringsopgaver, som lander på dit bord…

Du sætter en ære i at yde den bedste service over for både kunder og kollegaer – uanset om du deltager i et større projekt, eller der blot er brug for en hjælpende hånd til en opgave af mere praktisk karakter.

Det er afgørende for din succes, at du forstår vigtigheden af, at de daglige rutineprægede opgaver løses i fællesskab i afdelingen, og at alle dermed bidrager aktivt til en velfungerende enhed.

Lyttende problemknuser med rygsækken fuld af erfaring

Du kommer helt sikkert fra en tilsvarende stilling i en mellemstor virksomhed. Uddannelsesmæssigt kan der være flere veje til stillingen, men du er forventeligt certificeret inden for projektledelse.

Afgørende for din succes er, at du omfavner ansvar, er fuld af gå-på-mod og trives med at være den naturlige go-to-person, der altid ser mulighederne og har viljen til at påvirke forretningen.

Du er en IT-haj og begår dig selvfølgelig ubesværet på både dansk og engelsk.

Din kommende arbejdsplads…

Du bliver en del af en kultur, hvor åben kommunikation, kreativitet og engagement er vigtige dele i hverdagen. Der er masser af medarbejdergoder, og du kan hver eneste dag nyde udsigten fra første parket.

Hvis du kan identificere dig med overstående, hører vi meget gerne fra dig!

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK