Lagerchef

Er du Jyllands dygtigste lagerchef, og er du på udkig efter en lederstilling, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil på et pick & pack-lager med en årlig ordrevolumen på +500.000 forsendelser?

Orden og ordholdenhed er overskriften

På Pixizoos nyetablerede lager i Skejby vil du lede et team på 25 medarbejdere, som alle bidrager til den daglige drift, og hvor der sættes en stor ære i at give kunderne den allerbedste oplevelse, når pakkerne sendes fra lageret.

Lige nu står Pixizoo på tærsklen til en spændende vækstrejse, da der er et stort potentiale i markedet. Det er derfor dit job at bringe lageret til next level med stærke kompetencer inden for ledelse og driftsafvikling.

Det bliver dit ansvar, at:

  • driften af lageret kører stabilt
  • varelokationerne og lagerprocesserne optimeres kontinuerligt
  • arbejdsgange og faste rutiner er så effektive som muligt
  • dagens ordrer afvikles rettidigt og korrekt
  • lageret fremstår som en sikker og ordentlig arbejdsplads
  • de rette kompetencer er til stede – løbende rekruttering af medarbejdere.

Lageret kører alle ugens dage og det er afgørende for din succes, at du er til stede og synlig – også på ”skæve” tidspunkter.

Praktisk ledelseserfaring, som du sætter i spil fra dag ét

Vi forestiller os, at din baggrund er fra en lignende ledende stilling hos en webshop eller fra retail-branchen, hvorfra du kan dit kram i forhold afvikling af lagerdrift. Du har derudover en relevant uddannelse inden for lager/logistik, og IT-systemer er en naturlig del af din arbejdsgang.

Som lagerchef hos Pixizoo lander du i en central rolle, hvor du med dine koordinerende evner sikrer, at alle ordrer pakkes og forsendes hver dag, uanset udsving i mængder. Det gør du, fordi du er lige så ambitiøs på egne såvel som virksomhedens vegne og sætter en stolthed i et lager, der er i orden, og hvor medarbejdere har de bedste betingelser at arbejde ud fra.

Der skal noget til at slå dig ud af kurs. Med din robusthed og gode samarbejdsevner forstår du at aktivere dine medarbejdere og holde momentum og det gode humør oppe – også når der er tryk på.

Tempoet er højt, og humøret er i top

Du bliver en del af en kultur præget af hjælpsomhed og teamspirit. Ingen er for fine til at give en hånd med, også selvom hverdagen er travl. Dine idéer og initiativer bliver en vigtig del af virksomhedens udvikling, og du får en bred kontaktflade såvel internt som ekstern overfor leverandører og samarbejdspartnere.

Søg stillingen