Daglig leder, Frederiksberg

Kan du lide at gøre en forskel, og sætter du en ære i at kunne hjælpe andre? Så er du måske den, vi leder efter!

Du har ansvaret for forretningen og den daglige drift

Hos Toftild er du mere end en frisør med dagligt lederansvar. Du er med til at gøre en stor forskel for de mennesker, der af forskellige årsager søger hjælp til mere hår.

Udover at have ansvaret for forretningen og den daglige drift, har du også ansvaret for 2 medarbejdere. Det er derfor din fornemmeste opgave at sørge for, at dine medarbejdere stortrives i hverdagen. Med dette medfølger også vagtplanlægning, indkøb/disponering og du bliver bindeleddet mellem forretningen og hovedkontoret.

Udover ovenstående ansvarsområder, kommer dine daglige arbejdsopgaver til at indeholde kundekontakt, hvor du hjælper med at finde den rigtige løsning til hver enkelt kunde. Du kommer udelukkende til at arbejde med parykker, toupeer, toppere, extensions mv. Du skal også kunne varetage dialogen med myndighederne omkring tilskud og bevillinger til alternativt hår.

Du vil få din daglige gang i salonen på Frederiksberg.

Som frisør har du din faglige værktøjskasse i orden

Du er allerede foran på point, hvis du har nogle års erfaring inden for dit felt. Hvis du har erfaring med parykker og extensions, er det en stor fordel, men dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du har et ønske om at bruge din faglighed på en ny og anderledes måde. Så du er derfor klar, til at tage ansvar.

Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring, men det vigtigste er, at du har lyst til og mod på at have ansvar for ”egen” forretning. Du er sikret en god opbakning og support fra hovedkontoret i Aalborg, og fra dine kolleger i Århus.

Du ser dig selv, som:

  • initiativrig og struktureret
  • engageret og ansvarsbevidst.
  • værende nysgerrig på ny viden.

Derudover er du en person, som sætter pris på at arbejde i et miljø, hvor du kan kombinere en høj faglighed med menneskelig omsorg.

”At gøre en forskel” har en særlig betydning

Du får en stilling på 30-37 timer pr. uge i tidsrummet 09.00-17.00 med fridag hver lørdag. Din arbejdsplads bliver under ordnede forhold i flotte nye lokaler med gode kollegaer og hertil en konkurrencedygtig løn. For den rette kandidat, vil der være gode muligheder for personlig-, faglig- og forretningsmæssig udvikling.

Holdet som du bliver en del af, arbejder med omsorg for andre mennesker, og du kommer til at arbejde i en virksomhed i vækst. Toftild Alternativt Hår tilbyder markedets stærkeste og mest unikke koncepter inden for parykker, toupeer og andre alternative hårløsninger.

Du får muligheden for at blive uddannet af virksomheden, bl.a. i konceptet ”Hår for Livet”. Du kommer til at få et udviklende, selvstændigt og motiverende job i en virksomhed, hvor det at gøre en forskel som frisør, har en særlig betydning.

Du vil desuden få kollegial support fra Toftilds afdelinger i Aalborg og Århus.

Søg stillingen