Financial Controller til international vækstvirksomhed med hovedkontor i Aalborg

Har du passion for at skabe det finansielle overblik samt være garant for valid og rettidig rapportering? Brænder du for at bringe din forretningsforståelse i spil i et internationalt miljø med stort fokus på den grønne omstilling? Så er det måske dig, vi søger, til en spændende virksomhed med store muligheder for karrieremæssig udvikling.

Kompetent team og selvstændighed i jobbet

Et attraktivt job i en dynamisk og vækstorienteret international virksomhed med et inspirerende arbejdsmiljø, fagligt dygtige kollegaer og med gode muligheder for karrieremæssig udvikling.

Som Financial Controller hos Bladt Industries arbejder du i høj grad sammen med datterselskaber i ind- og udland. Du bliver en del af et meget kompetent team, som med reference til VP, Finance bl.a. har ansvaret for udarbejdelsen af regnskabet for Bladt Industries samt den finansielle rapportering.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Udarbejdelse af management reporting
  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
  • Controlling af udenlandske datterselskaber
  • Udarbejdelse af ad hoc-analyser og besvarelse af spørgsmål fra bestyrelsen, revisionskomité etc.
  • Kontakt til myndigheder og revisorer
  • Deltagelse i udarbejdelse af regnskabsprincipper og interne kontroller/processer
  • Internationale skatteforhold herunder Transfer pricing dokumentation

Engagement, drive og faglighed

Du er cand.merc.aud. eller har en HD i regnskab, og du har gerne min. 3-5 års erfaring som revisor og/eller min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling, fx som Financial Controller i en moderne finansfunktion.

Som person er du engageret i dit arbejde, har stort drive og arbejder struktureret og detaljeorienteret. Samtidig har du stærke analytiske færdigheder, en god forretningsforståelse og har evnen til at bevare overblikket over mange facetter i en kompleks virksomhedsstruktur. Du formår at arbejde selvstændigt såvel som i teams. Du er et positivt, udadvendt og tillidsvækkende menneske.

Som person er du åben og proaktiv, og du motiveres af at skabe gode relationer ud i organisationen. Du besidder en stærk vilje til at lykkes og er en teamplayer, der skaber resultater i samspil med kolleger på alle niveauer.

Du mestrer Excel, har flair for IT, og derudover taler og skriver du engelsk.

Karrieremæssig udvikling

Som Financial Controller får du en udfordrende stilling i en international koncern, hvor du selv kan være med til at præge den videre udvikling. Du får et selvstændigt og ansvarsfuldt job med mange samarbejdsflader i en sund virksomhed med et godt arbejdsklima. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig karrieremæssig udvikling.

Derudover tilbydes du en attraktiv gage pakke, sundhedsforsikring og pensionsordning m.m.

Som medarbejder hos Bladt Industries kommer du til at indgå i et team af højtkvalificerede medarbejdere, der på tværs af organisationen og faggrænser løfter i flok. Du bliver en del af en international virksomhed med fokus på vækst.

Der hersker en flad struktur i et uformelt miljø, og der er korte beslutningsveje, så du har stor mulighed for at få direkte indflydelse og synlighed i din rolle. En arbejdsplads, hvor medarbejderudvikling, trivsel og sikkerhed står øverst på dagsordenen.

Søg stillingen