R&D ingeniør, ventilationsaggregater

Er du en ingeniør med mod på udfordringer og vilje til at suge læring til dig? Så er du måske den R&D ingeniør, som skal skabe forandring!

Udvikling af nye produkter og fokus på modulopbygget design

Sammen med dine 11 kolleger i R&D teamet arbejder du med design og konstruktion af ventilationsunits, herunder udvikling af styringer og køleteknik. Overordnet kommer du til at arbejde med udvikling af nye produkter og opgradering af eksisterende produkter. Som værktøj benyttes bl.a. Creo (Pro-E) software og SmartAssembly. Du kommer til at indgå i konkrete produktudviklingsteams, hvor der bliver brugt en tilpasset stage-gate-model.

Som R&D ingeniør kommer du også til at samarbejde internationalt med øvrige R&D afdelinger i Systemair gruppen, og du refererer til R&D Manageren.

Nysgerrig og har lyst til at lære om funktionaliteten af ventilationssystemer

Vi forestiller os, at du har en ingeniørmæssig baggrund, og har du interesse for konstruktion i tyndplader, så er du allerede godt på vej. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med jern og metal.

Det vil være helt ideelt, hvis du kan sætte flueben ud for en eller flere af nedenstående kvalifikationer:

  • Tyndpladekonstruktion.
  • Kendskab til ERP-systemer.
  • Vareoprettelse og styklister.
  • Interesse for produkt- og produktionsoptimering.
  • Termiske egenskaber ift. transmission og emission.
  • Kendskab og interesse for Creo, SmartAssembly, SolidWorks, DriveWorks eller tilsvarende.

Derudover ser vi gerne, at du har kendskab til styrke og korrosion i metaller, isolering samt sprøjtestøbning og ekstrudering i plast. Du er vant til at arbejde med 3D- og 2D-dokumentation, og har du kendskab til programmering inden for konstruktionssoftware, er det en fordel.

Som person er du:

  • struktureret, metodisk og analytisk
  • god til at planlægge og styre egen tid
  • selvstændig og har stadig fokus på holdet
  • positiv, fleksibel og resultatorienteret
  • en teamplayer - også på tværs af organisationen og landegrænser.

Da Systemair opererer på det globale marked, behersker du dansk såvel som engelsk, både i skrift og tale.

Vil du være en del af Systemair?

Som R&D ingeniør spiller du en central rolle i udviklingen af teknologier, som også i fremtiden skal være blandt de bedste til at sikre et godt indeklima. Du får i høj grad også mulighed for at præge retningen for Systemair og bidrage til virksomhedens produktudvikling.

Derudover bliver du også en del af et kompetent team med høj faglighed og en uformel omgangstone.

Søg stillingen