Mechanical Engineering Specialist med projektlederkompetencer

Er du projektingeniør med erfaring inden for mekanisk design og specifikation af procesudstyr? Og vil du med dine kompetencer bidrage til en bedre sundhed?

Komplekse teknologiprojekter, hvor du får en central rolle

Som en del af Technology & Engineering, refererer du til afdelingens Senior Manager og får 13 engagerede kollegaer.

I arbejder i tre teams inden for Project Management, Engineering og Validation og har sammen ansvaret for eksekvering af Fertins større teknologiprojekter (CAPEX) i både pharma- og non pharma-fabrikkerne. Fertin konstruerer ikke selv produktionsudstyr, men anvender eksterne leverandører til dette.

Som en del af Engineering teamet, arbejder du tæt sammen med specialister inden for Automation og Packaging, hvor dine nøgleopgaver består af:

  • Deltagelse i investeringsprojekter i forhold til specifikation, indkøb, design review, test og kvalificering af produktionsudstyr
  • Support til Project Management teamet med udarbejdelse af Change Controls, URS, teknisk risikovurdering, udbudsmateriale, teknisk opfølgning på underleverandører, CE-mærkning samt deltagelse i FAT, SAT og indkørings- /kvalificeringsaktiviteter
  • Projektledelse af mindre teknologiprojekter i Fertins fabrikker
  • Input til Fertins teknologi- og produktivitetsudvikling, herunder deltagelse i feasibility- og optimeringsprojekter
  • Teknisk afklaring i forbindelse med kundeforespørgsler, herunder investeringskalkulationer.

Din base er på HQ i Vejle og du kan forvente 10-15 rejsedage om året.

Teknisk velfunderet projektingeniør

Du har en uddannelse som maskiningeniør eller tilsvarende på min. bachelorniveau. Du har flere års erfaring fra fødevare- eller medicinalindustrien, hvilket giver dig solid indsigt i specifikation/konstruktion af proces- og pakkeriudstyr, herunder hygiejnisk design.

Vi ser gerne, at du har kendskab til GMP og hvis du har viden omkring ATEX og Maskindirektivet/CE-mærkning, er det en fordel.

For dig er det elementært at tænke i helheder, skabe overblik og være fokuseret, selvom projekterne er langvarige og komplekse. Og samtidig trives du med at være hands-on ved udstyret i forbindelse med test og problemløsning.

Din erfaring inden for branchen har givet dig en god forståelse, både for produktionsøkonomi og den samlede forretning, hvilket kommer til udtryk i en professionel retorik og et ligeværdigt kommunikationsniveau på tværs af organisatoriske funktioner.

Er det dig, vi beskriver?

Så hører vi meget gerne fra dig – og du får muligheden for at blive en del af verdens førende B2B-leverandør inden for udvikling og produktion af nutraceuticals og nikotinholdige produkter.

Søg stillingen