Digital Specialist med teknisk flair

Datadrevet by heart, tekniker by mind og Digital Specialist by title. Elsker du også at løse udfordringer? STEP har en udfordring, og måske er du deres løsning.

Et job i en fællesskabsorienteret virksomhed med fuuuuuld fart på

STEP leder efter en ny kollega til deres Data og Intelligence Unit, som skal være en analytisk og teknisk tung datadreven specialist. Med titlen som titlen Digital Specialist på visitkortet får du til opgave at være den, der bygger bro mellem det tekniske og kommercielle. Du får en plads i et vildt team bestående af 15 hardcore datadrevne specialister og dermed muligheden for at være med på rejsen i en af bureaubranchens hurtigst voksende virksomheder.

Dine arbejdsopgaver er inden for Audience- og Adtech-området – mere specifikt:

  • Implementering af data- og annonceteknologier på digitale medier og platforme
  • Opsamling af relevant bruger- og adfærdsdata til profilering af vores brugerbase
  • Udvikling og aktivering af digitale målgrupper på tværs af marketingteknologier
  • Analyse af brugerdata og webtrafik
  • Sikre korrekt cookie-samtykke og behandling af persondata
  • Udvikling af stærke tekniske projekter, som kollegaer kan udbrede i markedet
  • Problemløsning, fejlfinding og rådgivning
  • Vedligeholdelse af nye og eksisterende løsninger

Du kommer til at arbejde med teknologier som: Tealium Customer Data Platform, Tealium IQ Tag Manager, Google Analytics, Google Ad Manager, Google DV360, Campaign Manager, Google Cloud, Adform DMP/DSP, OneTrust, Power BI med flere.

Du er en stolt strukturfacist, der kan gennemskue komplekse problemstillinger..

.. og du evner at omsætte dem til intelligente løsninger. Udover, at du kan varetage ovenstående opgaver, forventer vi, at du:

  • har relevant uddannelse inden for IT/markedsføring og/eller et par års erfaring med webudvikling digital marketing, e-commerce eller webanalyse
  • kan arbejde selvstændigt, men at du elsker allermest at arbejde sammen, fordi du ved, at man har brug for hinanden for at blive de bedste i verden
  • motiveres af at udfordre status quo
  • kan se dig selv i STEPs værdier: nysgerrige, ambitiøse, modige og fællesskabsorienterede
  • bare er et superdejligt menneske.

Du får desuden ekstra plusser i bogen, hvis du har kendskab til kodning i HTML, Java Script og CSS.

Leveringsdygtige i masser af skæg og ballade på kontorgangene

Din arbejdsplads bliver på STEPs kontor i Nedergade i Odense, tæt på kaffebarer og fredagsbarer. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor de til daglig ynder at kalde sig et kollektiv, med +100 kollegaer, som udover at repræsentere et bredt fagligt spændfelt også er leveringsdygtige i masser af skæg og ballade på kontorgangene. 

Søg stillingen