Adm. direktør til detailkæde med et stærkt brand

Kan du løfte en spændende vækst- og ledelsesopgave i en ambitiøs virksomhed? Hos vores kunde bliver du sat i førersædet for at lægge den strategiske kurs og skabe en helhedsorienteret kundeoplevelse.

Forretningsudvikling i tæt samspil med medlemmer og medarbejdere

Du får ansvaret for at videreudvikle virksomhedens forretningsgrundlag og drift. Kæden er i fuld gang med at implementere nyt IT, så forretningen fremover står endnu stærkere. Dette forbedrer også mulighederne for at tilbyde den bedste online kunderejse og sikre en stor tilstedeværelse i mødet med kunden i den enkelte butik. Målsætningen er, at kæden inden for de kommende år er en fuldt integreret omnichannel-forretning.

Som direktør er det dermed dit ansvar, at:

  • forretningen udvikler sig i takt med markedets krav og kundernes forventninger
  • lede og motivere egne medarbejdere på kædekontoret
  • supportere og vejlede butiksindehaverne i driften
  • sikre ensartet intern og ekstern kommunikation
  • kædens koncept og sortiment udvikles, herunder fokus på private label
  • leverandør- og indkøbskontrakter er gennemarbejdet.

Din hverdag kommer primært til at foregå fra kædekontoret i Midtjylland.

Tillid, respekt og tydelig kommunikation er fundamentet for varige og værdiskabende relationer

Ideelt har du erfaring som direktør/leder af en BtC-detailkæde eller alternativt en virksomhed, hvor e-commerce fylder mere og mere. Du har forventeligt også en relevant videregående uddannelse.

Det er afgørende for din succes, at du forstår og anerkender ”mekanismerne” i en frivillig kæde. Dit eksekveringsgen er stærkt, og du er meget ambitiøs på virksomhedens og egne veje. Du forstår tal og har øje for detaljerne i forretningen, hvor databaserede analyser skal være med til at definere den fremadrettede strategi.

Du fremstår som en troværdig person med lige dele gennemslagskraft og lydhørhed, og du evner, via din uformelle og åbne personlighed, at få dine medarbejdere, butiksindehavere og samarbejdspartnere til at arbejde mod fælles mål.

En virksomhed, hvor en del af DNA’et er høj faglighed og professional rådgivning

Du får muligheden for at stå i spidsen for den ”næste rejse” for en detailkæde, der de seneste år har skabt fundamentet for også fremadrettet at være konkurrencedygtig og dermed være kundernes foretrukne inden for branchen.

Værdisættet er altid retningsgivende for de handlinger, som foretages, og det samarbejde, som bærer drift og udvikling.

Søg stillingen