Data Protection Officer, DPO

Interesserer du dig for databeskyttelse og GPDR, og kunne du tænke dig at blive en del af en succesrig, international koncern med høje vækstambitioner i Danmark?

Du sikrer, at Lidl Danmark fortsat er opmærksom på og trænet i alle relevante GDPR-forpligtigelser

Lidls juridiske afdeling i Danmark består af 5-6 medarbejdere, som dagligt rådgiver og agerer sparringspartner for virksomhedens øvrige afdelinger.

Din berøringsflade er stor, da dit arbejde består i at sikre, at virksomheden fortsat overholder gældende krav til håndteringen af persondata. Du får en nøglerolle i den løbende implementering og drift af koncernens Compliance Management System (CMS) i Danmark, hvor dit fokus bliver databeskyttelsesdelen af CMS.

Dit arbejde vil blandt andet bestå i rådgivning af fagafdelinger i ad hoc spørgsmål og deltagelse i projekter, idet Lidl altid tænker databeskyttelse ind som en del af den almindelige drift:

  • Håndtering og eksekvering i relation til persondataretten, GDPR og Databeskyttelsesloven.
  • Undervise og rådgive omkring databeskyttelse og gældende regler samt interne politikker – og de forpligtelser disse medfører.
  • Rådgive om konsekvensanalyser, udarbejdelse og vedligeholdelse af fortegnelsen over behandlingsaktiviteter i tæt samarbejde med de enkelte fagafdelinger.
  • Overvågning af overholdelse af databeskyttelsesretlige regler og interne retningslinjer internt i organisationen.
  • Være kontaktperson for Datatilsynet og for registrerede personer, der henvender sig med spørgsmål om vores håndtering af personoplysninger (retten til sletning, indsigtsret mv.).
  • Samarbejde med det internationale hovedkontor i Tyskland samt sparring med øvrige Lidl-afdelinger i Europa.
  • Rapportering til Lidl Danmarks øverste ledelse og det internationale hovedkontor i Tyskland.

Din arbejdsplads bliver på Lidls hovedkontor i Aarhus, som pt. er under opførelse ved Godsbanen centralt i Aarhus. Lidl forventer at flytte ind i 2023, og indtil da er der mulighed for ansættelse i Lidls midlertidige lokaler i Viby ved Aarhus eller på det nuværende hovedkontor i Kolding.

Samarbejdsrelateret, fagligt stærk og vant til at arbejde med lovgivning

Vi søger dig, der har interesse for at arbejde med persondatalovgivningen i praksis ude i en virksomhed. Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatgrad som cand.jur. eller cand.merc. jur.

Du er vant til at kommunikere med interessenter på flere niveauer; det vil først og fremmest sige Lidls hovedkontor i Danmark, ledere og myndigheder. Det er vigtigt, at du er vant til at arbejde selvstændigt og er udadvendt som person, da det vil være vigtige egenskaber i din rolle som DPO.

Du kan selvfølgelig også sætte kryds ved nedenstående:

  • Du er dygtig til at kommunikere og formidle viden, og du trives med ansvar.
  • Du har gennemslagskraft i forhold til at sikre overholdelsen af GDPR og Databeskyttelsesloven.
  • Du tager ejerskab og driver projekter aktivt frem.
  • Du er nysgerrig og er god til at skabe relationer.

Du kommunikerer ubesværet på såvel dansk som engelsk. Hvis du også kan tysk, er det en fordel.

Networking og nyt moderne, innovativt hovedkvarter

.. Er blot et udsnit af overskrifterne, som du kan se frem til, når du er med på holdet hos Lidl. Arbejdsmiljøet er uformelt, dine kolleger er motiverede, og du får en unik mulighed for faglig sparring og international networking. Derudover får du muligheden for sundhedsordning og rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Søg stillingen