Senior Business Controller

Er du proaktiv og forretningsorienteret med excellente analytiske evner og stort kommercielt fokus, og ønsker du samtidig at blive en nøgleperson i en international vækstvirksomhed med hovedkontor i Aalborg.

En spændende og afvekslende hverdag

I stillingen som Senior Business Controller vil du blive udfordret på din evne til at skabe forbedring i processer og rapportering sammen med forretningen.

Du bliver en del af et meget kompetent team, hvor du med reference til Director for Planning Budgetting & Control kommer til at indgå i et område, som har ansvaret for planlægningsprocessen, budget og business controlling samt rapportering inden for flere områder i koncernen. Udvikling af disse områder vil være en central del af denne position.

Hovedopgaverne er:

  • Udviklingsprojekter i forretningen samt internt i finans
  • Cost- og procesoptimeringsprojekter
  • Drive proces- og rapporteringsoptimeringer
  • Management rapportering og harmonisering heraf
  • Forecast- og budgetprocesser
  • Supportere direktionen og forretningen med finansielle analyser, indsigt og anbefalinger for optimering
  • Sparre med og udfordre forretningen både finansielt og på eksisterende processer
  • Agere finansiel partner i større business cases.

Du oversætter finansiel information til organisationens stakeholders

Du kommer med stærke interpersonelle kompetencer og evner til at påvirke og bygge stor troværdighed op omkring Business Controlling i virksomheden. Vi søger en person med stærke kommunikative kompetencer og høj grad af integritet.

Du har en økonomisk videregående uddannelse på kandidatniveau, og du har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling som fx Business Controller, Finance Manager, Finance Partner eller lign., gerne fra en international produktionsvirksomhed.

Det er essentielt, at du har erfaring med at være tæt på forretningen og har lyst til dette. Du er drevet af at skulle indgå i et proaktivt samarbejde, som er præget af et stigende forretningsdrevet fokus, og du evner at udfordre forretningen og påvirke den fremtidige agenda.

Du har et stærkt analytisk udgangspunkt kombineret med en solid forretningsforståelse og interesse for hele værdikæden i en virksomhed. Du er selvkørende og kan selv disponere din tid, så du når alle opgaver og projekter til tiden - med høj kvalitet. Ligeledes har du gode diplomatiske og kommunikative evner, og du er i stand til at kommunikere på alle niveauer på en letforståelig måde. Du besidder en god portion robusthed og situationsfornemmelse, hvilket, i kombination med din faglige viden, giver dig en naturlig gennemslagskraft og respekt på alle niveauer.

Som person er du engageret i dit arbejde og arbejder struktureret og detaljeorienteret. Du har en veludviklet finansiel forståelse med flair for værdikædebetragtninger og processtrukturer. Du har evnen til at holde overblikket over mange aspekter i en kompleks virksomhedsstruktur og evner at arbejde proaktivt og selvstændigt.

Aalborg Portland anvender SAP, så erfaring med dette er en fordel, men som minimum har du stærke kompetencer inden for ERP – dertil er Excel en selvfølgelighed. Sprogligt behersker du engelsk på forhandlingsniveau.

En udfordrende position i en international koncern

Du kan være med til at præge den videre udvikling i virksomheden. Du får et selvstændigt og ansvarsfuldt job med mange samarbejdsflader i en sund virksomhed med et godt arbejdsklima. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig karrieremæssig udvikling.

Derudover tilbydes du en attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring og pensionsordning, velfungerende personaleforening m.m.

Søg stillingen