Arbejdsmiljøchef - vær med til at skabe et godt arbejdsmiljø i hele Danmarks lufthavn

Drømmer du om Danmarks mest spændende job som arbejdsmiljøchef? En stilling, hvor du kan bringe din faglighed og dine samarbejdsevner i spil hver dag? Så er denne stilling som arbejdsmiljøchef måske noget for dig.

Bredt ansvarsområde og stor kompleksitet

Københavns og Roskildes lufthavne er en kompleks arbejdsplads med mange og forskellige funktioner, og det stiller store krav til, at vi har styr på sikkerheden. Et godt arbejdsmiljø er ensbetydende med, at det fysiske arbejdsmiljø er i top, samt at CPH er opmærksomme på og arbejder for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Du vil få det overordnede ansvar for arbejdsmiljøarbejdet i en organisation med mange kontakter til både interne og eksterne aktører. Du kommer til at arbejde med traditionelle arbejdsmiljøopgaver, men også særlige opgaver som kun findes i en lufthavn. Opgaverne spænder bredt fra infrastruktur og byggeri til psykisk arbejdsmiljø og ergonomi.

Ansvarsområder:

  • Rådgivning og sparring til ledelsen ved udvikling af politikker og strategier for arbejdsmiljøarbejdet.
  • Forebyggende sundhedstilbud til medarbejdere i CPH.
  • Udvikling og drift af arbejdsmiljøledelsessystem.
  • Rådgive arbejdsmiljøorganisation og ledelse om det samlede arbejdsmiljø i samarbejde.
  • Holde organisationen orienteret om nøgletal med henblik på rettidig opfølgning.
  • Koordinere og evaluere fælles arbejdsmiljøprojekter med handlingsselskaber og fagforeninger.
  • Holde organisationen opdateret om ny relevant arbejdsmiljølovgivning.

Pragmatisk, god kommunikator og fagligt velfunderet

Det er vigtigt, at du har forståelse for kompleksiteten ved at arbejde i en stor virksomhed, og at du kan kommunikere på alle niveauer. Du vil have hyppig kontakt til vores kunder, og det er derfor afgørende, at du har forståelse for og evner at arbejde ud fra et kundeperspektiv.

Du skal have mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed eller som rådgiver i en konsulentvirksomhed samt relevant teoretisk uddannelse. Desuden har du et solidt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og gerne en arbejdsmiljøuddanelse.

Kandidaten forventes at kunne:

  • forstå, trives og evne at kunne navigere i en stor ambitiøs kompleks organisation med mange eksterne samarbejdspartnere.
  • være lyttende, nysgerrig og relationsopbyggende.
  • begå sig i formelle fora og netværk, samt uformelle netværk for at fremme dagsordenen.
  • basere sit virke på ordentlighed, proaktivitet, involvering og beslutningskraft.
  • tænke i helhed på tværs i en stor organisation, og have et højt abstraktionsniveau.
  • danne relationer og et godt grundlag for samarbejde.
  • udvise robusthed med en evne til at se muligheder, hvor andre ser udfordringer samt være løsningsorienteret.
  • udvise gode analytiske- og kommunikative evner - på alle niveauer i organisationen.
  • evne forandringsledelse og det lange seje træk.
  • nyde variation og forandring; kandidaten er i stand til at være fleksibel og tilpasse sig.
  • bevise sin strukturerede tilgang til opgaver.

Kompetent arbejdsmiljøorganisation og ledelsesfokus

For den rigtige kandidat, der vil med på denne spændende rejse i en stærk vækstorienteret virksomhed, vil fremtidsmulighederne være store. Samlet set indebærer denne stilling en fantastisk spændende mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt i takt med områdets udvikling. Herudover får den rette kandidat mulighed for at sætte sit store præg på Københavns Lufthavnes fremtidige arbejdsmiljøområde og derigennem skabe positive resultater for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Du vil få et job i en organisation med stort fokus på arbejdsmiljø og en meget velfungerende arbejdsmiljøorganisation og det rette mindset. Der er stort fokus på dette fra topledelsen, og man anvender de nødvendige ressourcer på området.

Søg stillingen