Projektudviklingschef

Med dit store netværk identificerer du projektudviklingsmuligheder og driver udviklingsprojekter sammen med interessenterne. Er du det faglige fyrtårn, der sikrer fremdrift for alle parter af et byggeprojekt?

Et stort ansvar for banebrydende projekter

Som projektudviklingschef i MT Højgaard Projektudvikling A/S beskæftiger du dig med projektudvikling på egne såvel som andres grunde i samarbejde med grundejere, investorer, lejere og entreprenører.

Det er dit overordnede ansvar at finde og følge op på nye muligheder i området, Vestdanmark. Det er dig, der er den røde tråd - fra den idéskabende proces til realisering. Det betyder, at du opsøger, udvikler og afsætter komplekse bolig- og erhvervsprojekter.

Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • identificere interessante projektmuligheder
  • udarbejde investeringsbudget og fastlægge plan for hvordan, det enkelte udviklingsprojekt optimeres
  • forhandle og indgå aftaler med grundejere, lejere, investorer og leverandører
  • kortlægge og tilvejebringe plangrundlag
  • udvikle attraktive, bæredygtige og langtidsholdbare erhvervs- og eller/ boligprojekter
  • udarbejde indstillinger om investeringer til direktion
  • deltage og eventuelt gennemføre salg af projekterne til investorer og til private.

Du får reference til projektudviklingsdirektøren, Finn Mortensen, som forklarer, at du i din stilling vil: ”spille en nøglerolle, sikrer udviklingsmuligheder samt køre projekterne sikkert igennem – og selvfølgelig kan det kun gøres som en teamindsats sammen med de bedste kollegaer i branchen”.

Din base er på kontoret i Risskov, men du er naturligvis geografisk fleksibel og indstillet på rejseaktivitet i dit område mellem Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg.

Udvikling og sparring sammen med et kompetent bagland

Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men du har sandsynligvis en baggrund som entreprenør/projektchef/rådgiver eller som mægler/jurist/økonom. Vigtigst er, at du har flere års dokumenteret erfaring med udvikling og et stort netværk - gennem de indledende faser. Du har indgående kendskab til ejendomsmarkedet og dets aktører samt priser og lejeniveauer, hvilket gør dig i stand til effektivt at optimere den enkelte sag i forhold til salgbarhed, æstetik, funktionalitet og bygbarhed.

Vi forestiller os, at du som person:

  • har en god forretningsforståelse, samt bevarer roen og overblikket i forhandlingssituationer
  • er udadvendt, vedholdende og formår at skabe resultater
  • kan samarbejde med alle slags mennesker i branchen
  • er god til at spotte forbedringsområder og formår at eksekvere på disse
  • trives i en rolle, hvor du sidder for bordenden, men samtidig formår at søge råd og støtte fra andre, når der er behov.

Samarbejde som omdrejningspunktet

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed og arbejdsplads, og der er store forventninger til dig, men ligeledes også store udviklingsmuligheder. MT Højgaard Projektudvikling A/S skaber rammerne for, at du kan være med til at sætte dit aftryk på de projekter, som I sammen skaber. Derudover kan du forvente et stærkt samarbejde blandt både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, som bygger på nysgerrighed, mod og entusiasme.

Søg stillingen