Studentermedhjælper, rekruttering og kommunikation - et fleksibelt studiejob med mening

Brænder du for et job med fokus på formidling, administration og rekruttering, hvor to dage ikke er ens, og din rolle er afgørende for en velfungerende hverdag?

Koordinering og research

Din hverdag foregår sammen med Curias team i Aalborg, hvor du får et tæt samarbejde med konsulenterne, hvor du supporterer på rekrutteringsopgaverne – lokalt og på tværs af vores kontorer i Aarhus og København.

Du assisterer med research-opgaver og derudover kvalitetssikrer du vores materiale, så det fremstår professionelt og fejlfrit. Derudover er du også med til at opdatere og optimere vores interne systemer, ligesom du løbende deltager i udviklingsprojekter.

For den rette kandidat er vi også åbne overfor et eventuelt praktikforløb i forbindelse med dit studie.

I praksis kommer du til at:

  • searche efter de rette profiler til vores rekrutteringsopgaver
  • udarbejde tekster, oversætte og korrekturlæse på dansk/engelsk
  • lave præsentationsmateriale
  • vedligeholde vores rekrutteringssystem
  • opsætte stillingsopslag på hjemmeside, LinkedIn og diverse medier
  • assistere på kommunikations- og marketingopgaver.

Du skal kunne arbejde 10-12 timer om ugen fordelt på 2-3 vagter i tidsrummet kl. 8.15-16.30 fra mandag til fredag. Dine timer planlægges i samarbejde med dine kollegaer, og vi tager selvfølgelig hensyn til dine studier og tilpasser arbejdstiden efter dette.

Fokus på sprog og kommunikation

Du læser på en relevant videregående uddannelse, og du har minimum 2-3 år tilbage af dit studie, så vi har glæde af dig i nogle år.

Du er selvfølgelig ekspert i dansk retskrivning og kan ligeledes kommunikere fejlfrit på engelsk i både skrift og tale. Du har et skarpt øje på selv den mindste detalje og arbejder struktureret og ihærdigt, når opgaverne bliver mange og tiden knap.

Du er stærk på anvendelse af IT, og er du vant til at anvende LinkedIn, vil det være en fordel. Du er altid smilende og sætter en ære i et højt serviceniveau, samtidig med at du evner at stå fast.

Et spændende studiejob med indblik i konsulentbranchen

Som medarbejder i Curia bliver du del af en uformel organisation, hvor vi vægter gensidig respekt højt. Alle, uanset funktion, kan og bør bidrage til løbende udvikling og i et mindre konsulenthus, er der ikke langt fra idé til handling. Vi er professionelle samtidig med, at vi synes, det er sjovt at gå på arbejde.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og en arbejdsplads, hvor mange opgaver løses på tværs af organisationen. I din dagligdag vil du være omgivet af dygtige kollegaer, hvor sparring og vidensdeling er vigtige elementer for at sikre din udvikling!

Søg stillingen