Administrationschef i et værdibåret fællesskab

Du er effektiv, serviceminded, arbejder proaktivt og tager ansvar. På den måde er det dig, der sikrer stabil drift af virksomheden for at understøtte afviklingen af kurser, workshops og foredrag.

Projekter, it-infrastruktur og administration

Stifter og ejer af TrueLiving, Pernille Bretton-Meyer har brug for at dedikere sin tid til at udvikle virksomheden, hvor der er store ambitioner både nationalt og internationalt. Derfor behov for en administrationschef, der varetager ansvaret for:

  • drift og administration af TrueLiving
  • optimering og effektivisering af arbejdsgange og -metoder
  • projektkoordinering
  • IT, herunder administrativ håndtering
  • kontakt til samarbejdspartnere
  • udformning af kontrakter ifm. arrangementer.

Et krævende job med en bred palette af opgaver, hvor du naturligvis har mulighed for at rådføre dig med forskellige samarbejdspartnere.

Du får ansvar og indflydelse

De fleste aktiviteter foregår online, og derfor varetager du dine opgaver hjemmefra, hvor du selv tilrettelægger din hverdag, men hvor gensidig fleksibilitet er afgørende. Det betyder, at din bopæl ikke har betydning for jobbets udførelse.

Sammen med et mindre team sætter du dit aftryk på hverdagen, så ressourcerne anvendes bedst muligt og virksomheden kan vokse og matche den høje efterspørgsel på psykospirituelle forløb.

Hos TrueLiving hjælper man hinanden og arbejder efter fælles mål

Vigtigst af alt er, at du er skarp på administrationsprocesser, har indsigt i IT-infrastruktur og har en grundlæggende forretningsforståelse. Du har blik for løbende at løse opgaverne smartere og enklere.

Din erfaring har du blandt andet opbygget fra en tilsvarende stilling og gerne i et mindre konsulenthus eller en online virksomhed.

Du har forventeligt en videregående uddannelse inden for administration, kommunikation eller IT, alternativt har du en årrække praktisk erfaring, hvor du senere har gennemført en relevant efteruddannelse.

Derudover beskriver du dig selv som:

  • selvkørende – du formår at skabe struktur på hverdagen
  • vedholdende og nysgerrig – også på de udfordringer, du ikke har prøvet før
  • serviceminded med et tovholder-gen, du brænder for at sætte i spil

Du er flydende i dansk og engelsk og evner at kommunikere tydeligt og med respekt på en og samme tid.

Konsulenterne er på ferie og kan træffes igen mandag i uge 31.

Søg stillingen