Client Service Manager med stort planlæggergen

Client Service Manager med stort planlæggergen

Har du erfaring fra bureau- eller marketingbranchen? Og kan du styre processer fra idé til eksekvering? Så er du måske den strukturfacist og overbliksperson som STEP mangler.

Hjælp kunder og kollegaer bedst i mål

STEP er en virksomhed i vækst, og det betyder, at du kommer til at få medbestemmelse og være med til at forme processer og retninger.

Som STEPs nye Client Service Manager bliver din vigtigste opgave at styre processer og projekter i mål – fra idéfase til evaluering af et projekt. Du kommer til at drive, udvikle og servicere eksisterende kunder, men du kommer også til at onboarde nye kunder i samarbejde med resten af teamet. Det gør du bl.a. ved at skrive briefinger, styre budgetter og holde styr på kunder, kontaktchefer og kreative kollegaer.

Vigtigst er det, at du kan holde overblik og hele tiden sikre, at alt går efter planen.

Heri ligger bl.a. følgende nøgleopgaver:

  • Primær kontakt for en række kunder, herunder planlægning afholdelse og opfølgning af kundemøder (bl.a. ved brug af mødereferater)
  • Budgettering, fakturering samt kontering af interne timer samt eksterne omkostninger på kundesager
  • Bindeled mellem sælger, kunde, interne afdelinger og eksterne ressourcer
  • Sparring med salg omkring kundeinput og udviklingsmuligheder på kunderne, herunder opfange salgssignaler fra kunder
  • Udarbejde tilbud i tæt samarbejde med kontaktchef, herunder være i dialog med eksterne leverandører og andre afdelinger for at kunne afgive et samlet tilbud
  • Koordinering: Ansvarlig for koordinering af kampagner samt afrapportering til kunden. Herunder planlægning af ressourcer i samarbejde med afdelingschefer og via fælles dashboard, briefing til øvrige afdelinger på nye opgaver via løbende pit-stop møder samt opfølgning på tidsforbrug på projekterne
  • Udarbejdelse af medieplaner i dialog med medierådgivere

Samarbejdsorienteret, struktureret og resultatorienteret

Vi forventer, at du har en solid erfaring indenfor feltet – gerne 10 år eller mere. Du er en dygtig kommunikatør og har et positivt livssyn, der gør, at du får et kick ud af at presse dig selv og dine kollegaer til at yde topniveauet.

Fællesskab er nøgleordet i STEPs flade organisation, så selvfølgelig kan du arbejde selvstændigt, men du elsker allermest at samarbejde med andre og ved, at man sammen gør hinanden bedre.

STEP tilbyder...

… den ægte funktionærpakke med attraktiv løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, telefon, computer, frokostordning, hæve/sænkebord og enestående kollegaer.

Du kommer til at sidde på STEPS hovedkontor i Nedergade i Odense C – tæt på både kaffebarer og fredagsbarer. Vi kalder løbende til samtale.

Søg stillingen