CSO med ansvar for de kommercielle aktiviteter

Forstår du at skabe vækst gennem kommercialisering i en softwarevirksomhed, og er du klar til at trække i arbejdstøjet, når der skal skaleres og skabes resultater? Har du et stort netværk og erfaring med både partner- og b2b-salg?

Drømmejobbet for den salgsmindede iværksætter, hvor den største risiko er taget

Du bliver en del af en virksomhed, der har et lanceringsklart produkt, og du står i spidsen for kommercialiseringen. Du er (med)udvikler af strategiske salgsplaner og -indsatser, og du tager ledelsesansvar og arbejder selvstændigt, struktureret og resultatorienteret for at nå virksomhedens samlede mål.

Vi leder efter dig, der er villig til at trække i arbejdstøjet og få strategier gjort til virkelighed ved at:

  • definere produktpakker og prismodeller
  • udarbejde salgsmaterialer og -præsentationer
  • planlægge, deltage og følge op på salgsmøder
  • forhandle med kunder og samarbejdspartnere
  • opbygge salgsnetværk og partnerskaber
  • udarbejde salgsbudgetter og opfølgning på KPI’er.

Dine salgsindsatser spænder altså fra både inbound til outbound og alle de facetter, der ligger derimellem, hvor du bruger din erfaring med at identificere nye markeder og skalere en forretning.

Løbende udvider du salgsstyrken med flere talenter, så du over tid kan bevæge dig til et mere strategisk niveau.

Højt drive og fremragende købmandskab

Du har flere års erfaring fra en tilsvarende funktion og har skabt målbare resultater. Måske kommer du fra en tech- og eller SaaS-virksomhed, ideelt fra en vækstvirksomhed med dokumenterede resultater for etablering af nye markeder og opbygning af en salgsorganisation.

Du har dermed solid teknisk indsigt og du ser salg som en high performance disciplin. Din tilgang er baseret på metodik og nysgerrighed omkring hvad, der virker og hvad, der kan optimeres.

Derudover kan du sætte tjek ved følgende:

  • Gennemført en kommerciel videregående uddannelse.
  • Vægter at opbygge langvarige relationer, har et relevant netværk og bringer det gerne i spil.
  • Har forståelse for teknologi- og licenssalg.
  • Trives i en mindre organisation, hvor din hverdag består af forskelligartede og udfordrende opgaver.
  • Begår dig ubesværet på både dansk og engelsk og er en god kommunikatør i skrift og tale.
  • Er udadvendt og evner at være troværdig i din dialog.

Er det dig, vi leder efter?

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, får du muligheden for at indtage en nøgleposition i virksomhedens fremadrettede vækst som en betroet sparringspartner med betydelig indflydelse. For den rette kandidat vil der være mulighed for en ganske attraktiv udvikling mod endnu mere ansvar.

Søg stillingen