Financial Controller til stor koncern

Vil du være en del af en dynamisk og velfungerende økonomifunktion, hvor du kan være med til at påvirke udviklingen i Skandinaviens førende virksomhed inden for sin branche?

Professionel og effektiv forretningsunderstøttelse

Du bliver en del af et ungt team på 11 dedikerede kollegaer i økonomiafdelingen, hvor du har kontakt til både andre afdelinger og selskaber i BMS og til eksterne samarbejdspartnere. Du har fingeren på pulsen i den daglige drift, hvor du sikrer optimale processer på tværs af forretningen og solide ledelsesbeslutningsgrundlag.

Dine opgaver omfatter:

  • Controlling og driftsanalyser af forskellige forretningsområder i BMS-koncernen, herunder sparring med den daglige ledelse
  • Afstemninger mv. i forbindelse med månedsafslutning
  • Vedligehold, udvikling og support af økonomisystemer, rapporter og procedurer
  • Økonomistyring, budgetudarbejdelse og -opfølgning
  • Udarbejdelse af periode- og årsregnskaber (interne som eksterne regnskaber i tilknyttede selskaber) og klargøring af materiale til revisor
  • Øvrige regnskabsmæssige opgaver.

Du får din daglige base på hovedkontoret i Nørresundby.

Initiativrig, samarbejdsvillig og med nogle års erfaring

Vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling. Alternativt har du siddet ”på den anden side af skrivebordet” inden for revisionsbranchen. Dit gå-på-mod gør dig i stand til at arbejde selvstændigt, tage ansvar og påtage dig en bred og varieret opgaveportefølje. Derudover er du nysgerrig, og det falder dig naturligt at være opsøgende på ny viden.

Derfor står der forventeligt følgende på dit CV:

  • Relevant videregående uddannelse f.eks. HD/HA
  • Forretningsengelsk i skrift og tale
  • Solide IT-kompetencer – Excel, ERP og BI
  • God til at formidle og kvalificere analyser, konsekvensberegninger mv.
  • Struktureret, effektiv og selvkørende
  • God forretningsforståelse, som du gerne vil videreudvikle.

Indflydelse i en europæisk førende virksomhed

Her er tale om et spændende og selvstændigt job med masser af udfordringer og frihed under ansvar.

Som aktiv sparringspartner får du en vigtig rolle for forretningens fremtidige vækst med gode muligheder for at være med til at præge din egen stilling.

Søg stillingen