IT Manager

Stærk, værdiskabende og kundefokuseret IT-afdeling

Visionen er at skabe / være en stærk, værdiskabende og kundefokuseret IT-afdeling i BMS Heavy Cranes A/S, med en høj forretnings- og medarbejdertilfredshed.

Missionen er at IT-Manageren skal levere:

  • Udnytte og implementere IT-værktøjer, der skaber værdi for forretningen
  • Driftssikre, fleksible og effektive løsninger
  • Sikre høj IT-sikkerhed, herunder bl.a. etablering af IT-politikker mv.
  • Seriøs og ærlig rådgivning; såvel på det strategiske som på det praktiske niveau
  • God, nødvendig dokumentation og høj sikkerhed
  • Kompetent og imødekommende brugersupport

Af nøgleopgaver i jobbet kan nævnes:

  • Udvikle og vedligeholde IT-strategien for BMS Heavy Cranes A/S med fokus på, hvordan teknologi kan bidrage til at udvikle forretningen, processerne og effektiviteten for derigennem at skabe værdi.
  • Udvikling, optimering og drift af eksisterende IT-platforme med henblik på at sikre høj performance.
  • Sikre drift og vedligeholdelse af netværket, infrastruktur samt basis soft- og hardware.
  • IT-support til virksomhedens medarbejdere, så høj medarbejdertilfredshed og højt svarberedskab sikres.
  • Ansvar for og ledelse af eksterne samarbejdspartner.
  • Budgetansvar og økonomisk opfølgning på IT-drift og investeringer.

Solid forståelse for IT-systemer og IT-infrastruktur

Du har formentlig en relevant IT-faglig uddannelse. Du har erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed, eller du arbejdet i IT-konsulent branchen. Du har solid forståelse for IT-systemer og IT-infrastrukturen. Du har indgående kendskab til Microsofts værktøjer og erfaring med at implementere disse i en større organisation.

Din faglighed inden for IT-drift er solidt forankret, og du er opdateret på de teknologiske muligheder. Din erfaring er bred nok til både at håndtere tekniske spørgsmål og sikre den fremadrettede udvikling af området. Du har før vist flotte resultater med optimering af IT værdikæden.

Du har erfaring med projektledelse på virksomhedsniveau, og din evne til at forstå forretningen er i top.

Som person er du selvkørende på alle områder. Din robusthed og dit overblik gør, at du kan stå fast selv når det er svært. Du er en dygtig kommunikator, der er god i skriftlig og mundtlig formulering. Derudover evner du at beskrive og forklare komplekse IT-emner - også for ikke IT-kyndige. Du evner dermed at bygge bro mellem forretning og IT.

Du har stort fokus på en servicekultur og sætter en ære i at sikre et kontinuerligt workflow via effektivisering og optimering. Du arbejder struktureret og analytisk. Desuden udfordrer du gerne status quo og sætter høje standarder for eget og andres arbejde.

I det du er en god projektleder, kan du begå dig på alle niveauer, og du forstår derfor værdien af dialog og involvering af alle medarbejdergrupper i virksomheden.

Du er kendetegnet ved dit gode humør og dit positive menneskesyn.

Ambitiøs virksomhed med rig mulighed for at præge IT-området

BMS Heavy Cranes A/S tilbyder en nyoprettet stilling, hvor der vil være stor mulighed for at forme og påvirke stillingen og ansvarsområdet.
Du tilbydes et selvstændigt og spændende job i en ambitiøs virksomhed, der er præget af et uformelt og åbent arbejdsmiljø med en humoristisk tone, hvor der hersker stor passion og engagement, og hvor arbejdsglæde og kundens behov er i fokus. Som IT-Manager får man stor mulighed for at bygge en kompetent og forretningsunderstøttende IT-funktion op.
Derudover er der gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Virksomheden har en resultatorienteret kultur med fokus på medarbejdertrivsel og et stærkt ledelsesgrundlag, hvor du er med til at sætte dagsordenen.
BMS Heavy Cranes A/S har vækstet meget i de seneste år og kommer til at udvikle sig endnu mere - ikke mindst digitalt, hvor IT-Manageren vil få en vigtig rolle i understøttelsen af denne udvikling.

Søg stillingen