Executive Assistant - en nøglerolle i en stor international virksomhed

Har du power og lyst til at arbejde direkte for CEO’en i et job, hvor din rolle bliver afgørende for en velfungerende hverdag?

Central rolle med marketing, HR og administration

Som Executive Assistant får du en bred vifte af opgaver på operationelt niveau, hvor din rolle vil være koordinerende, supporterende og opfølgende for direktionen.

Din deltagelse i direktionsmøderne giver dig en helt unik indsigt i mange beslutninger, der resulterer i både interne tiltag og eksterne aktiviteter, hvor du bl.a. skal være med til at sikre eksekvering på udvalgte opgaver med fokus på overholdelse af handlingsplaner og deadlines.

I hverdagen varetager du:

  • Kvalitetssikring af virksomhedens cooporate-materialer
  • Ekstern kommunikation i form af vedligeholdelse af hjemmeside, LinkedIn og marketingmaterialer
  • Intern kommunikation i form af nyheder på intra, samt informationsskriv til ledere og medarbejdere
  • Intern koordinator på div. tværfaglige projekter og events
  • Gennemførelse af bl.a. kundetilfredshedsanalyser og medarbejdertilfredshedsanalyse
  • Kalender- og mødeplanlægning samt -forberedelse, herunder udarbejdelse af præsentationer og referater
  • Rådgivning af medarbejdere og ledere i forbindelse med ansættelses- og overenskomstforhold - via Dansk Industri
  • Deltagelse i Samarbejdsudvalgsmøder (ca. 4 om året)

Du arbejder tæt sammen med CEO’en og i krydsfeltet mellem direktion og øvrige stakeholders i virksomheden og bliver dermed den naturlige go-to person i organisationen.

Servicemindet med et højt drive

Du har sikkert inden for de seneste 5 år færdiggjort en lang videregående uddannelse inden for kommunikation, organisation og/eller strategi. Derudover har du måske nogle års erfaring fra en lignende stilling eller en baggrund fra en marketing-/HR-afdeling.

Du mestrer diskretion til fingerspidserne, og du formår altid at holde hovedet koldt, så du kan overskue komplekse problemstillinger og en hektisk hverdag.

Med dit imødekommende væsen evner du både at være lyttende og komme med input til optimeringer. Du arbejder struktureret og selvstændigt, men samtidig er det afgørende, at du er fleksibel i din kontakt med dine kollegaer – også når de gælder rutineprægede og praktiske opgaver.

IT og digitale platforme er for dig naturlige redskaber. Du er selvfølgelig superbruger i hele Office-pakken, især PowerPoint, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et professionelt niveau.

En hverdag, hvor ikke to dage er ens

Du tilbydes et udfordrende job og en varieret hverdag, hvor du med dit engagement kan få væsentlig indflydelse på virksomhedens aktiviteter.

Søg stillingen