Teknisk beregner, afløbsløsninger

Brænder du for tekniske beregninger og muligheden for telefonisk teknisk rådgivning inden for fremtidens tagafvandingssystemer?

Et job med fokus på beregning, rådgivning og samarbejde

Du bliver en del af et velfungerende teknisk team, som har direkte kontakt med kunderne, og dit primære område bliver tekniske beregninger og telefonisk rådgivning i forbindelse med Geberits Pluvia tagafvandingssystemer. Baseret på kundens tegninger og via Geberits specialudviklede software dimensionerer og kalkulerer du den bedste løsning for kunden. Samtidig genererer programmet en komplet materialeliste og et tilpasset principdiagram, som du kan sende til kunden.

Du kommer til at indgå i en organisation, hvor der er fokus på teamwork og begejstring. Kunden er i fokus, og man hjælper hinanden.

Du får et stort netværk og kommer til at arbejde sammen med teknisk afdeling, service-teamet, product management, samt det eksterne og interne salgsteam.

Profil

Du brænder for at arbejde med tekniske beregninger. Du har måske en baggrund inden for VVS-branchen, eller måske har du opnået relevant erfaring fra en større entreprenørvirksomhed, hvor du har arbejdet med beregninger. Potentielt har du en baggrund som VVS-tekniker, byggetekniker eller en anden relevant uddannelse.

Din arbejdsstil er målrettet, struktureret og med sans for detaljer. Du er vant til at arbejde selvstændigt med dine opgaver, men formår også at arbejde på tværs af afdelinger. Vi lægger derudover stor vægt på, at du er imødekommende og har et godt humør og et positivt livssyn.

Det får kandidaten

Geberit A/S tilbyder en lærerig stilling i et velkonsolideret firma med gode kollegaer. Du vil træde ind i en uformel organisation. Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 8.00-16.00 og fredag fra 8.00–14.30. Mulighed for flextid efter aftale.

Du vil få løn efter kvalifikationer, og desuden tilbydes du pensionsordning, sundhedsforsikring og fordelagtigt aktiekøbsprogram. Virksomheden tilbyder frugt- og frokostordning, samt mulighed for at være med i personaleforeningen.

Søg stillingen