IT-chef

Har du fingeren på pulsen i forhold til eksisterende såvel som nye systemer og attraktive alternativer i markedet? Og kan du lede din afdeling med kyndighed for at styrke sammenhængen mellem afdelingens to ben – IT og Udvikling?

Solid forståelse for IT-systemer og digital udvikling

Som Jysk Fynske Mediers nye IT-chef bidrager du til at skabe overblik over det samlede tekniske landskab for IT-systemer – deriblandt infrastrukturen. Derfor har naturligvis en interesse og forståelse for IT og teknologi, og hvordan det kan bruges til at støtte og udvikle virksomheden. Du får det ledelsesmæssige ansvar for 10-12 IT-profiler, som du går i spidsen for ved at være en strategisk og forretningsorienteret leder. Du bliver samtidig ansvarlig for at varetage en lang række IT-opgaver, herunder den videre udvikling af RPA.

Du får et tæt samarbejde og ledelsesansvar for specialisterne i både firstline og secondline, hvor du via din synlighed i afdelingen sikrer, at dine medarbejdere trives, er glade og får den støtte og opbakning, der skal til for, at de performer bedst muligt.

Som IT-chef vil du desuden beskæftige dig med følgende:

  • være ansvarlig for at tegne IT-afdelingen ud mod huset
  • indgå i et konstruktivt samarbejde med projektledelsen
  • have et skarpt overblik over licenser samt optimering af samme
  • bidrage til at forme, beskrive og udvikle specialistrollen
  • fokus på cost-effectiveness.

Leder med en stærk holdånd, der kan bygge bro mellem afdelinger

Vi forventer, at du har kompetencerne og modet til at påtage dig chefrollen, når de svære beslutninger skal træffes. Derfor er det vigtigt, at du som person skal kunne lægge dine personlige ambitioner i receptionen – og handle ud fra afdelingens og Jysk Fynske Mediers bedste. I den forbindelse har du også en kundeorienteret tilgang til din afdelings succes.

Du både værdsætter og formår at bidrage til et roligt og struktureret miljø for stærkt analytiske specialister, i en hverdag med mange udfordringer.

Helt konkret forventer vi, at du:

  • har ledelseserfaring fra en lignende stilling
  • er loyal i de samarbejder, som du indgår – såvel i afdelingen som udadtil
  • kan understøtte en kultur, hvor det er ok at fejle – og hvor det vigtige ikke er ufejlbarlighed, men fokus på at løse problemer og lære
  • skal kunne arbejde ind i en afdelingsproces - og trives med, at forandringer udformes i samarbejdet mellem afdelingens forskellige ledelseslag
  • du har formentlig en IT-uddannelse af minimum 3 års varighed og nogle års erfaring fra en større IT-virksomhed.

Moderne og dynamisk IT-afdeling i vækst

Du tilbydes et spændende job i en ambitiøs virksomhed i vækst, med et stærkt digitalt fokus. Du vil blive en del af en moderne og dynamisk IT-afdeling, der over det seneste år har taget store strukturelle skridt.

Din hverdag vil være på kontoret i Odense i Jysk Fynske Mediers lokaler på Blangstedgårdsvej med mange kompetente og engagerede kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Søg stillingen