Business Intelligence analytiker

Har du kendskab til metoder, teorier og teknologier til understøttelse af Business Intelligence, og har du lysten til at omsætte din teoretiske viden i praksis?

Du omsætter data til forretningsudvikling

Du får din daglige gang på Jysk Fynske Mediers kontor i Odense, hvor du bliver en del af en BI-afdeling som er organiseret i BtC abonnementssalg. Abonnementssalg dækker 15 traditionelle dagblade og 24 nyopstartede digitale medier. I efteråret 2022 migrerer JFM til et nyt og moderne abonnementssystem, som du selv og sammen med resten af afdelingen, er med til at understøtte og efterfølgende opbygge nye datakilder og rapportering.

Med reference til chefen i BtC er du en del af et ambitiøst team, som på baggrund af data optimerer og udvikler JFMs forretningsområder.

Dine primære opgaver er:

  • at skabe overblik i store datamængder
  • at opsætte og administrere Google Analytics tracking
  • optimere Business Intelligence-indsatser
  • segmentering af kunde- og brugerdata
  • opsætning og vedligeholdelse af automatiserede datajobs
  • supportere og rådgive kollegaer i BtC organisationen
  • vedligeholdelse af data i cloud data warehouse.

Struktureret og analytisk som kan gennemskue komplekse problemstillinger

Du har sandsynligvis en relevant videregående uddannelse, eksempelvis er du cand.scient. inden for matematik eller tilsvarende. Alternativt er du uddannet datamatiker eller datalog, men du kan også have dine kvalifikationer andre steder fra. Dit uddannelsesniveau er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er villig til at lære og har stærke kompetencer til at arbejde selvstændigt og i teams.

Din analytiske og strukturerede tilgang til problemstillinger giver dig den retmæssige forretningsforståelse, og du har en lyst til kontinuerligt at tilegne dig ny viden inden for medier, analyse og markedsføring. Har du erfaring med BI-værktøjer som Power BI samt anvendelse af SQL, vil det være en fordel, men ikke et krav.

Personligt er du initiativrig og målrettet. Du har flair for IT og data, og er en kompetent formidler som formår at omsætte komplekse dataanalyser til klare og konkrete anbefalinger.

Gode udviklingsmuligheder blandt kollegaer med høj faglighed

I dit nye job arbejder du på tværs i både BtC såvel som mod andre afdelinger i JFM, hvor du sammen med dine kollegaer, kan gøre en stor forskel for virksomheden samt dens kunder, og ikke mindst udvikle og kick-starte din karriere inden for BI.

Du tilbydes en udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder på en spændende og ambitiøs arbejdsplads. Du vil indgå i et uformelt miljø i afdelingen med 4 kompetente og kvalitetsbevidste kolleger, hvor der lægges stor vægt på gode samarbejdsevner og vidensdeling. Yderligere vil der være et naturligt tæt samarbejde med en central dataafdeling, som hovedsageligt består af data scientists. Som BI analytiker får du rig mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver med udgangspunkt i forretningsudvikling.

Søg stillingen