Indkøber til White Label produkter, Internet of Things!

Brænder du for indkøb, logistik og optimering af vareflow? Og interesserer du dig for Internet of Things?

Alsidig hverdag med international handel og lagerhåndtering

Develco Products er i vækst, og til en nyoprettet stilling søger vi en erfaren indkøber med ansvar for indkøb af færdigproducerede varer, som p.t. produceres af en EMS-partner i Thailand. Du får ansvar for indkøbet samt styring og koordinering af varierende supply chain-aktiviteter. Du får en central rolle i at sikre bedst muligt indkøb, lagersammensætning, forecast og leadtime, og du bliver den daglige kontaktperson mellem leverandører og Develco Products.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Daglig dialog med leverandører, herunder indkøb af egenudviklede produkter (outsourced produktion) og opfølgning på leverancer
  • Håndtering af forecast og leadtime
  • Løbende optimering af processer
  • Håndtering af ERP-systemet i relation til indkøbsprocesser og lager (Business Central, tidligere Navision)
  • Fakturagodkendelse.

Du bliver en del af Supply Chain-teamet med opgaver, der spænder bredt fra kundeforespørgsler og ordrehåndtering til fakturering, indkøb og opfølgning på produktionen, som p.t. er outsourced.

Du refererer direkte til virksomhedens Director, Head of Supply Chain.

Erfaren indkøberprofil med drive og overblik

Din personlighed og motivation for jobbets indhold er vigtig. Du har sandsynligvis erfaring med indkøb af outsourcede egenudviklede produkter, og alternativt har du kendskab til indkøb af elektronik eller færdigvarer som indeholder elektronik. Interesserer du dig samtidig for Internet of Things, er det en fordel.

Det er afgørende, at du er selvstændig, har lyst til at bruge dine erfaringer aktivt for virksomhedens bedste og naturligt stiller spørgsmål, der udfordrer systemerne. Du er målrettet, udadvendt og en haj til at samarbejde og kommunikere med kolleger, kunder og samarbejdspartnere på alle niveauer. Hverdagen som indkøber med mange interessenter stimulerer dig professionelt og personligt, og du forstår at skabe struktur og overblik, selvom der er fart på.

Du er sandsynligvis uddannet inden for logistik, Supply Chain Management eller indkøb.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Du tilbydes

Develco Products tilbyder et udviklingsorienteret, dynamisk og uformelt miljø, hvor professionalisme, faglighed og spændende opgaver udgør DNA’et. Ikke to dage er ens, og der er rig mulighed for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du kan se frem til samarbejde med engagerede, motiverede og professionelle kolleger. Develco Products tilbyder dig desuden en aktiv personaleforening og pensions- og sundhedsordninger.

Søg stillingen