Account Manager

Har du talegaverne i orden og en glødende passion for den digitale verden? Så har Nexta brug for dig til at fortsætte den positive udvikling!

Stig ombord i en medie-raket med fart på!

Nexta er på en målrettet mission som hver dag arbejder med at tilbyde markedet en stærk konkurrencedygtig annonceringsplatform. Din rolle som Account Manager er helt central for at fortsætte den ambitiøse vækstrejse. Du får ikke alene en varieret og udfordrende dagligdag, men er også med at til at gøre Nexta’s kunders smil og brugertilfredshed endnu større.

Din fornemmeste opgave bliver at sælge et væld af annonceringsprodukter for prominente navne såsom Display, Facebook og Google, over telefonen. Dit primære fokus er at tilbyde relevante digitale produkter som kan understøtte annoncørers unikke behov.

Nextas salgsteam rummer hjertet for virksomhedens branding og kundesucceser, så din mavefornemmelse for rådgivning og den gode handel gør, helt konkret, en astronomisk stor forskel. Hertil bliver du placeret helt tæt sammen med kollegaerne bag de enkelte produkter og vil i samarbejde udvikle eksisterende og skabe nye produkter.

Du kommer til at arbejde fra Nextas kontor på Store Kongensgade, og er derfor sandsynligvis bosiddende i eller tæt på København.

Sælger med gejst for dialog og driftige resultater

Du har muligvis erfaring fra Tele Account Management og kender allerede dit håndværk, men vigtigst af alt er dine personlige egenskaber. Du er en skarp og entusiastisk kommunikatør med lyttelapperne spidset, både overfor kolleger og kunder. Med din naturlige interesse for online medier, markedsføring og salg, så har du fingeren på pulsen i forhold til den digitale udvikling.

Du er en dedikeret og professionel medarbejder, der drives af både de kortsigtede etapesejre og langsigtede mål. Der bobler af nysgerrighed og gåpåmod i din mave, hvor der måske også spirer et lederpotentiale og ønsket om at avancere i Nexta på sigt.

Du tilbydes

Nexta bryster sig af at have skabt et arbejds- og onboardingsmiljø, hvor jobglæde er det springende punkt. Du kommer til at få medbestemmelse over hvilke projekter, du arbejder med, for gnisten i øjnene er det vigtigste pejlemærke i virksomheden.

Målet er at nye medarbejdere skal kunne se tilbage på en skov af sejre og overvundne udfordringer, efter de første måneder hos Nexta. Du bliver en del af en energisk, udadvendt og motiveret firmakultur, hvor alt det sjove og sociale i den grad også prioriteres.

Søg stillingen