Sales Manager – Consumer Products, Denmark

Du leder dit salgsteam med fokus på resultater, strategi, konsultativt salg og videreudvikling af netværk og samarbejder.

Nøgleposition, der bidrager til den europæiske strategi

I stillingen som Sales Manager for Consumer Products (dæk til person- og varebiler), har du ansvaret for at lede og udvikle en stærk og motiveret salgsfunktion, der består af 4 medarbejdere. Du har ansvaret for at videreudvikle Bridgestones strategi på det danske marked og fastholde og udvikle Bridgestones position som foretrukken dækleverandør.

Det er din opgave at sikre, at både salgsteamet og kunderne er fortrolige med Bridgestones produkter. Det gør du blandt andet ved at udvikle stærke salgskampagner og -strategier, samtidig med, at du udvider netværket med flere forhandlere og opbygger personlige relationer med Key Accounts.

Derudover sikrer du, at dine medarbejderne får den rette udvikling og efteruddannelse, så de løbende matcher markedets krav til kompetencer. Du bidrager med indsigter og anbefalinger til fremtidige indsatser på området til Senior Management-teamet.

Dit ansvar indebærer at:

  • implementere og opnå KPI’er
  • sparre med økonomiafdelingen ift. prispolitikker
  • samarbejde med Marketing om kampagner og indsatser
  • have løbende dialog med logistikteamet angående forecasts
  • reducere antallet af ikke-præsterende produkter
  • sikre rettidig rapportering til flere stakeholders
  • deltage i møder med ledergruppen i Danmark og på tværs af Europa.

Du har din daglige gang på Bridgestones kontor i Hinnerup, hvor du refererer direkte til den danske Country Manager. Der vil naturligt også være dage, hvor du arbejder med udgangspunkt hjemmefra eller besøger kunder.

Kommerciel profil med solide samarbejdsevner

Du har en videregående uddannelse inden for marketing, Business Administration eller økonomi, og har mindst fem års ledelseserfaring fra enten FMCG, automotive eller serviceindustrien.

Dine personlige kompetencer inkluderer evnen til at arbejde i en matrixorganisation, hvor du er bekendt med rollen som ”lokal” leder, og hvor der samtidig er behov for samarbejde på tværs af teams og med forskellige stakeholders, for at opnå forretningsmålene.

Tidligere kolleger beskriver dig som:

  • en blanding af strategisk, analytisk og handlekraftig
  • lederen, der udvikler effektive salgstiltag og får dem implementeret i hverdagen
  • en tilstedeværende og tillidsvækkende leder, der arbejder hands-on
  • kollegaen, der er ordentlig og tydelig i sin kommunikation.

Som en del af et multikulturelt miljø, taler og skriver du selvfølgelig flydende dansk og engelsk.

Næste skridt i karrieren?

Bridgestone motiverer og støtter professionel såvel som personlig udvikling, og derfor vil der, for den rette kandidat, være udsigt til forfremmelse i løbet af nogle år, enten inden for eller uden for landets grænser.

Bemærk, at vi har brug for dit CV på engelsk, når du søger jobbet.

Søg stillingen