Marketing Manager

Kan du understøtte virksomhedens ambition om vækst? Du får mulighed for at sætte et markant aftryk på de fremadrettede aktiviteter i både ind- og udland.

Du løfter marketingfunktionen til ”next level”

Med direkte reference til CEO og som en del af salgsledelsen er du en strategisk sparringspartner for hele organisationen, hvor det handler om proaktivt at drive/påvirke salget og forretningen.

Derudover leder du dit eget team på 5 medarbejdere og tilsvarende er det dig, der er ansvarlig for samarbejdet med eksterne bureauer.

I overskrifter er dine opgaver:

  • Ledelse og videreudvikling af marketingfunktionen med sigte på at blive en stærk kommerciel medspiller til salgsledelsen
  • Udarbejdelse og implementering af go-to-market-strategier med fokus på både det danske og det udenlandske marked
  • Videreudvikling af digitaliseringsstrategi – større fokus på online markedsføring og synergier mellem online/offline
  • Udvikling af brand image og brand awareness for slutkunder og -brugere
  • Ansvarlig for relationer til bureauer, sponsorater og øvrige samarbejdspartnere – sikre balance mellem egen produktion og ekstern support.

Du får base på kontoret i Herning, hvor arbejdstiderne er fleksible, ligesom du også har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Med din viden identificerer du fremtidige forretningsmuligheder

Du har et kommercielt og analytisk mindset og forstår værdierne i det tætte samarbejde med salg, hvor I sammen påvirker forretningen.

Din erfaring har du formentlig opbygget fra en engros-, detail- og/eller producerende virksomhed – gerne i en international kontekst. Her har du opnået solid indsigt i markedsføring til og for forhandlernetværk, hvor du har arbejdet med digitalisering og inbound-marketing.

Din tilgang til opgaverne er databaseret og struktureret, ligesom du anvender en inspirerende retorik, der får folk omkring dig til at lytte og følge dine idéer til udvikling.

Du har en lang videregående uddannelse inden for strategi, økonomi eller marketing, så du dermed har den teoretiske værktøjskasse til at varetage jobbet. Ovenpå dette har du nogle års erfaring med ledelse – alternativt har du haft en rolle som faglig ansvarlig og/eller Team Lead og er klar til at tage næste skridt i din karriere.

Spændende karrieremulighed i en værdidrevet virksomhed

For den rette kandidat vil der være mulighed for et endnu større/bredere ansvar. Sika Footwear er lige nu et sted, hvor de kommende år vil bære præg af vækst i både Danmark og Europa.

Søg stillingen