Kontorassistent til Nordic Computer i Nørresundby

Vil du arbejde i en virksomhed med Danmarks måske bedste medarbejdertrivsel, og som tror på, at de bedste resultater skabes gennem fleksibilitet, frihed under ansvar og arbejdsfællesskab?

Dygtigt og erfarent team

Der er stor aktivitet i Nordic Computers logistikafdeling. Til hovedkontoret i Nørresundby søger vi derfor en kontorassistent til at understøtte den positive udvikling, som hele virksomheden er i. Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 08:30-16:30 og fredag fra 08:30-16:00.

Dine opgaver bliver:

  • Planlægning/koordinering af arbejdsopgaver
  • Booking af daglige forsendelser
  • Daglig opfølgning på eksport- og importforsendelse
  • Indhentning af fragttilbud af import-/eksportforsendelser
  • Håndtering af reklamationer – fra varen skal retur til den er løst
  • Administration af afdelingens fælles mailboks
  • Fakturering og godkendelse af fakturaer
  • Ad hoc-opgaver.

Løsningsorienteret og serviceminded

Du har interesse for arbejdsopgaverne og har måske lidt praktisk erfaring med området, men det er bestemt ikke et must! Du har en generelt god IT-forståelse og behersker engelsk i skrift og tale.

Du kan færdiggøre dine opgaver, både selvstændigt og i teams. Desuden er du udadvendt med en positiv indstilling, og du kan se dig selv i følgende udsagn:

  • Du trives i en dynamisk virksomhed, hvor to dage sjældent er ens.
  • Du er en løsningsorienteret person med et højt drive.
  • Du arbejder proaktivt, er engageret og selvstændig.
  • Du er serviceminded, udadvendt, pligtopfyldende og parat til nye udfordringer.

Ordentlighed, kvalitet og handlekraft

Hos Nordic Computer får du en hverdag i en organisation, hvor du er omgivet af dygtige og kompetente kollegaer, der ligesom dig drives af at skabe værdi for kunderne gennem ordentlighed, kvalitet og handlekraft. Nordic Computer fokuserer på arbejdsfællesskabet og har målsætningen om at være en arbejdsplads, hvor de bedste resultater skabes gennem indflydelse og samarbejde på tværs.

Desuden får du:

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • En attraktiv pensionsordning med sundhedsforsikring
  • En flad organisation med korte beslutningsveje
  • En positiv arbejdskultur, hvor der investeres i medarbejderne
  • En særdeles aktiv personaleforening med masser af socialt samvær.

Søg stillingen