Konsulent- og salgschef til Trekantområdet

Vil du have indflydelse på egen hverdag – og kan du med dit engagement drive både salg og rådgivning i en virksomhed i vækst?

Kursen er sat mod videre succes

Homatic har de seneste år oplevet markant vækst og i løbet af kort tid tredoblet antallet af tilknyttede konsulenter. Næste skridt i en ambitiøs udviklingsplan er at åbne et fremskudt kontor i trekantområdet for at komme endnu tættere på kunderne i regionen. Dertil er der brug for en ambitiøs konsulent- og salgschef, der vil stille sig i spidsen og tage ansvaret for at løfte Homatics konsulentforretning i hele Syddanmark til næste niveau.

Du får 2 helt centrale opgaver i denne nye rolle:

  1. Du driver salget af tekniske konsulentydelser til virksomheder, der efterspørger specialistkompetencer. Homatic har allerede et solidt kundegrundlag blandt de største virksomheder i regionen, som du overtager, men forventningen er også, at du prioriterer og forstærker salget til nye kunder.
  2. Når en kunde efterspørger en konkret specialistydelse, er det din opgave at identificere og source den konsulent, der kan løse opgaven. Med faglig screening og dybdegående interview, sikre du dermed det optimale match mellem kunden og konsulent, ligesom du også forhandler økonomi og kontrakt på plads med begge parter.

Dine evner indenfor relationssalg er ’second to none’

Du motiveres af et stort personligt ansvar, hvor du er i stand til at træffe egne beslutninger i hverdagen. Det falder dig naturligt at prioritere dine indsatser og have flere aktiviteter i gang. Support, sparring og videndeling med kollegaerne på hovedkontoret i Homatic er altid tæt på, men dit drive er først og fremmest karakteriseret ved, at du arbejder alene med opgaverne og selv sætter dagsordenen.

Din erfaring har du opbygget gennem flere år indenfor betroet rådgivning og B2B-relationssalg, og du kan selvfølgelig dokumentere gode resultater fra tidligere. Har du derudover en baggrund fra en konsulentvirksomhed, er det et plus. Geografisk er du formentlig bosat i nærheden af trekantsområder, hvor du også har et stort professionelt netværk.

Derudover kan du sætte tjek ved følgende:

  • Struktur og datadisciplin er for dig et must.
  • Kombination af salgsindsatser og løbende drift giver dig jobglæde.
  • Med din troværdighed og forretningsforståelse, skaber du værdi hos kunden.
  • Som sælger er du naturligvis også motiveret af at realisere økonomisk gevinst.

Personlig frihed – og vi mener det!

Du har lyst til at indtage selvstændig nøgleposition i Homatics fortsatte vækstplaner i Syddanmark, hvor du bliver ’herre i eget hus’. Du vil blive positivt udfordret på din evne til at kombinere det tekniske B2B-salg med en solid vedligeholdelse af relationer. Du mandsopdækker konsekvent både kunder og konsulenter, så du altid er på forkant med deres behov. Du får med andre ord mulighed for at tilrettelægge og drive salg og leverancer af specialistkompetence i form af konsulentydelser – Homatic har koncepterne, rammerne og strukturen på plads, så det er klar til dig, når du tiltræder.

Søg stillingen