Kommerciel direktør til videreudvikling af Aros Forsikring

Du står i spidsen for de samlede aktiviteter inden for salg, marketing og kommunikation. Du refererer til CEO og er medlem af den øverste ledergruppe for Aros Forsikring. Der er brug for en engageret og ansvarsfuld leder med mod og lyst til mere.

Strategisk taktisk ansvar med 4 supervisorer i reference

Aros Forsikring er i rivende udvikling og leder efter en kommerciel direktør, som skal sikre momentum på de kommercielle aktiviteter og dermed understøtte de ambitiøse vækstmål og målet om at være det mest anbefalede forsikringsselskab i Danmark.

Som kommerciel direktør får du det fulde ansvar for salg- og kundeservice, der består af 35 medarbejdere, hvoraf de 4 supervisorer har det operationelle ansvar for kontorassurandørerne. Derudover varetager du også ledelsen for fire marketingmedarbejdere.

I samarbejdet med ledergruppen spiller du en afgørende rolle i at udvikle og opnå virksomhedens strategiske mål.

Det er dig, der:

  • sikrer udvikling, implementering og gennemførelse af Aros Forsikrings overordnede strategi og handlingsplaner
  • bidrager med ideer, processer og metoder, der kan styrke forretningen yderligere
  • har ansvaret for at søge og udvikle samarbejdet med potentielle og eksisterende strategiske samarbejdspartnere
  • er budgetansvarlig inden for dit strategiske område, samtidig med at du sikrer, at den høje kundetilfredshed bevares og forbedres.

Aros Forsikring arbejder målrettet for at sikre kunderne de bedste digitale løsninger, ligesom Aros Forsikring løbende udvikler den interne digitale infrastruktur. Dette sker med udgangspunkt i værdierne, nærvær og hæderlighed for kunderne. Som kommerciel direktør får du mulighed for at sætte præg på den digitale dagsorden, ligesom du skal arbejde indgående med gode og nærværende kundeoplevelse.

Motiverende og inspirerende leder

Du har solid erfaring med strategi og forretningsudvikling, hvilket giver dig de rette værktøjer til at bidrage til yderligere vækst.

Dit personlige drive får dig til at skabe retning og tænke i nye løsninger, så projekter ikke blot defineres, men også gennemføres rettidigt.

Din ledelsesstil er inkluderende og empatisk, dermed medvirker du til selskabets læringskultur og sikrer at organisationen arbejder sammen som hold.

Derudover forventer vi, at du:

  • har en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher jobbets kompleksitet - måske er den suppleret med en HD-A eller en MBA
  • har en karriere der er opbygget inden for salg og salgsledelse på højt niveau – gerne inden for finans- og forsikringsbranchen, dog ikke et krav.

Matcher du ovenstående?

Du bliver en del af en særdeles flad organisation, hvor du får mulighed for at spille en aktiv rolle. Du bliver en del af en ambitiøs og engageret ledergruppe, hvor der er højt til loftet og en uformel, direkte og åben dialog. Ledergruppen arbejder tæt sammen, for at opnå virksomhedens mål.

Bemærk, at vi starter rekrutteringsprocessen op efter 1. august.

Søg stillingen