Bogholder – regnskabsmedarbejder

Kan du lide at have stor bredde i dit ansvarsområde? Og har du en god faglig forståelse for funktionerne i et bogholderi og administrativ flair? Så er det måske dig, vi leder efter!

En bred vifte af opgaver

Som bogholder – regnskabsmedarbejder får du alsidige opgaver inden for fakturering, regnskab, løn og processer. Det er dig, som har det overordnede ansvar for bogføring af kreditorfakturaer, godkendelse og betalinger heraf. Du har også til opgave at forbedre og strukturere kontrakter og licensstyring.

Dine arbejdsopgaver omfatter b.la.:

  • Håndtering af indkomne fakturaer samt expense claims i Pleo.
  • Debitor og kreditor opfølgning.
  • Momsafstemning og indberetning heraf.
  • Indberetninger til DST.
  • Vedligehold af e-conomic / controlling.
  • Automatisering og optimering af processer.
  • Lønkørsel, herunder ajourføring af diverse lønlister og opdatering af pensionsmodul.
  • Ferieopgørelser og indberetninger til Udbetaling Danmark ifm. sygdom/barsel hos medarbejdere.
  • Finanskube – faktureringsgrundlag og flow/godkendelse af projekttimer ifm. fakturering.

Du assisterer derudover på opgaver som måneds- og årsluk, budget samt vedligehold af e-conomic/controlling. Det er også dig, som løbende fakturerer licenser (AFC, FCC, FLOW, XLCubed), herunder kontraktoverblik og styring, og løbende har kontakt med XLCubed (underleverandør).

Din hverdag vil være på Solitworks kontor i Viby, og er gerne på fuldtid, eller som minimum 30 timer i ugen.

Energisk og digital-minded

Du har gerne en relevant uddannelse inden for regnskab, økonomi eller administration, og sikkert siddet i en lignende stilling i et par år. IT-systemer er en naturlig del af din hverdag, og du motiveres af at udfordre og bidrage til digitalisering og automatisering inden for dit arbejdsområde. Det er et plus, hvis du har kendskab til e-conomic eller generelt set udarbejdelse af løn, men det er ikke et must.

Som person er du fuld af energi, har lyst til nyskabelse og mod på forandring af fx eksisterende processer. Du er god til at være selvkørende, og fungerer samtidig godt i teams. Du arbejder struktureret og har sans for detaljen samtidig med, at dit drive er stort og du får tingene til at ske.

En hverdag med plads til sjov

Solitwork løfter i flok, både når det drejer sig om kunder, teams og hinanden som kollegaer. Medarbejderne er den vigtigste ressource, og det er også derfor, at det hedder ”The Solitwork Community”. Internt i Solitwork er et af de essentielle fokuspunkter, at medarbejderne trives både personligt og professionelt. Personaleforeningen er gode til at arrangere sjove og hyggelige sociale arrangementer, og generelt set er der højt til loftet på arbejdspladsen, rum til forskellighed og et rigt socialt liv – både på kontoret og uden for arbejdstiden.

Søg stillingen