Content Manager

Kan du skabe virale SoMe-videoer den ene dag og udvikle kreative events den næste? Og kan du samtidig være content-teamets daglige “indpisker”, der sikrer struktur og høj kvalitet på tværs af både digitale og analoge indsatser?

Sæt retningen for et levende musikhus

Musikkens Hus søger en kreativ Content Manager, der med reference til Head of Communications & Marketing selv kan producere fængende content og samtidigt stå for at udvikle strukturen for teamets produktions- og publiceringsflow.

Du bliver en del af et eksklusivt musikvenue og får mulighed for at skabe magi sammen med dit team på 7 syv engagerede kollegaer, der blandt andet tæller en grafiker, en PR-konsulent, en Content Creator, en Marketingdata Specialist og studentermedhjælpere.

I det daglige er du kreativt producerende i både tekst, billeder og video, og derudover står du også for den generelle kvalitetssikring af husets content, når du løbende giver dine kollegaer konstruktiv feedback på deres arbejde.

Dine nøgleopgaver:

  • Produktion af content til fx Instagram, Facebook, nyhedsbreve, website, print og pressemeddelelser
  • Udvikling af eksisterende og nye formater på tværs af platforme - herunder visuel stil og tone of voice
  • Vedligeholdelse og udvikling af produktions- og publiceringsflow.

Sammen med dit team producerer I organisk og betalt content til både digitale og analoge kanaler, når I fortæller den gode historie på den bedst egnede platform og i den rette tone – uanset om det handler om en ny menu i Fauna, en udendørs koncert med 50 Cent eller et foredrag med Barack Obama.

Content Manager med kommercielt mindset

Som Content Manager bliver du en del af en eksperimenterende kommunikations- og marketingafdeling, hvor du får frihed til at udfordre det etablerede, teste nye formater og ikke skal være bange for at fejle, når du udvikler og eksekverer på mange forskellige typer af kommunikations- og marketingopgaver. 

Det vigtigste er, at du har lyst til at spille en nøglerolle, når Musikkens Hus hver dag arbejder for at sikre, at alle nordjyder ved, hvem de er, og hvad de kan. Vi forestiller os, at du har:

  • relevant erfaring inden for kommunikation, journalistisk, tv- og medietilrettelæggelse eller lignende
  • indgående kendskab til digitale platforme og sociale medier
  • erfaring med at producere video og/eller grafik
  • styr på CMS (Umbraco/Wordpress)
  • sans for, hvordan det effektive nyhedsbrev skal skæres (mailchimp)
  • erfaring med at lave contentplaner og publiceringsflows
  • et innovativt formsprog i ord og billeder (vedhæft gerne eksempler i din ansøgning)
  • erfaring med at arbejde med brugerinddragelse
  • erfaring med projektledelse
  • kendskab til danskernes medievaner.

Kort sagt leder vi efter dig, der har en fuldt opdateret kommunikations- og marketingværktøjskasse og er vant til at bringe redskaberne i spil på et professionelt niveau.

Søg stillingen