Skarp og erfaren analytiker til ambitiøst BI-team

Brænder du for Business Intelligence, og er du en dygtig kommunikator som har erfaring med behandling og analyse af store datamængder?

Fokus på digitale produkter, hvor fremtidens vækst skal genereres

Med reference til chefen i Business Intelligence for BtC har du ansvaret for at behandle store mængder data fra forskellige kilder, som skal omsættes til forretningsudvikling i form af anbefalinger, implementering samt opfølgning. Dit primære fokus er analyse af brugeradfærd på JFMs mange digitale platforme samt videreudvikling af virksomhedens Business Intelligence løsninger. Dit slutmål er at ændre adfærd hos kollegaer eller ændring af arbejdsgange, hvilket bliver gjort med udgangspunkt i data, men stadig i øjenhøjde med kollegaerne.

Konkret er dine nøgleopgaver, at:

  • skabe overblik i store datamængder
  • opsætte og administrere Google Analytics tracking
  • optimere Business Intelligence-indsatser
  • segmentere kunde- og brugerdata
  • opsætte og vedligeholde automatiserede datajobs
  • supportere og rådgive kollegaer i BtC organisationen
  • vedligeholde data i cloud data warehouse.

Du får din daglige gang på Jysk Fynske Mediers kontor i Odense, hvor du bliver en del af en BI-afdeling som er organiseret i BtC abonnementssalg. Abonnementssalg dækker 15 traditionelle dagblade og 24 nyopstartede digitale medier. I efteråret 2022 migrerer JFM til et nyt og moderne abonnementssystem, hvor du selv og sammen med resten af afdelingen, er med til at understøtte og efterfølgende opbygge nye datakilder og rapportering.

Du er analytisk stærk og evner at simplificere og kommunikere komplekse data

Du er sandsynligvis erfaren i at behandle og analysere store datamængder, og du har en både analytisk og struktureret tilgang til komplekse problematikker. Dine veludviklede kommunikative evner koblet med en solid faglig viden gør dig i stand til at formidle komplekse problemstillinger og datasæt til interessenter og mindre tekniske personprofiler.

Din sans for detaljer gør, at du trives med opgaver, der kræver stor fordybelse og koncentration. Sidst men ikke mindst arbejder du selvstændigt og målrettet, mens du stadig trives i samarbejdet med dine kollegaer. Du har praktisk erfaring med Power BI og kendskab til DAX kodesprog, og har ligeledes erfaring med SQL-programmering og gerne i et cloud-miljø. Erfaring med statistisk rådgivning er en fordel.

Personligt er du udadvendt, løsningsorienteret og initiativrig. Du holder dig ajour inden for dit fagområde, du har interesse for markeds- og dataanalyser og har opbygget en god forretningsforståelse. Formentlig har du en relevant videregående uddannelse, eksempelvis er du cand.scient. inden for matematik eller tilsvarende. Alternativt er du uddannet datamatiker eller datalog gerne med nogle års erhvervserfaring, men du kan også have dine kvalifikationer andre steder fra.

Høj grad af indflydelse med gode udviklings- og karrieremuligheder

Du tilbydes en udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder på en spændende og ambitiøs arbejdsplads. Du vil indgå i et uformelt miljø i afdelingen med 4 kompetente og kvalitetsbevidste kolleger, hvor der lægges stor vægt på gode samarbejdsevner og vidensdeling. Yderligere vil der være et naturligt tæt samarbejde med en central dataafdeling, som hovedsageligt består af data scientists. Som BI analytiker får du rig mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver med udgangspunkt i forretningsudvikling.

Søg stillingen