International Sales Manager til markedsledende garngrossist

Et job med stor mulighed for succes og sætte dit præg på en succesvirksomhed i vækst. Du vil kunne præge fremtiden hos Mayflower og blive en central spiller i virksomheden, både nu og i fremtiden.

Udbygning af eksportforetningen

Som led i vækststrategien intensiverer Mayflower udbygningen af deres eksportforretning i EU og USA. Derfor søger vi en stærk International Sales Manager med energi, begejstring og mod på at være en bærende del af drivkraften i at udvikle Mayflower på en række nye markeder.

Som International Sales Manager bliver du ansvarlig for at etablere kontakt til og samarbejde med grossister, kæder og webshops i Europa og USA. Alt sammen i meget tæt samarbejde med CEO/Ejer John Heberg Svendsen.

Nøgleopgaver:

  • Udvikling af salgs- og markedsstrategier i samarbejde med den øvrige salgsorganisation
  • Opbygning og vedligeholdelse af kundeemner
  • Etablering af kundeportefølje
  • Identificere og kontakte grossister og webshops på udvalgte internationale markeder
  • Planlægning og gennemførelse af opsøgende salg på udvalgte markeder
  • Medvirke til udarbejdelse af stærke forretningsplaner, der optimerer virksomhedens kundegrundlag og indtjening på eksport samt eksekvering på disse.

Profil

Du har:

  • Min. 4 års erfaring med salg på internationale markeder/eksportstillinger
  • Erfaring med salg til større grossister, kæder og gerne webshops
  • Stærke forhandlingsevner og stor forretningsforståelse
  • Stærke kommunikationsevner
  • Engelsk og gerne tysk
  • Gerne erfaring fra tekstil eller øvrig modebranche.

Som person er du udadvendt og selvstændig med et stort personligt drive. Du har entreprenør ånd, der tydeligt skinner igennem. Du er opsøgende med stor lyst til at skabe nye forretning – en ”hunter”, der kan sit canvas.

Du har stort kundefokus, der gør at du nemt skaber relationer. Du ved samtidigt, hvor vigtigt det er med samarbejde internt i organisationen.

Desuden er du:

  • Vedholdende i forhandlingssituationer
  • Selvstændig og proaktiv
  • Robust og passioneret
  • Jordbunden

Sæt dit præg på en succesvirksomhed i vækst

Mayflower har store internationale vækstambitioner og har fokus på at udvikle virksomheden, produktet og medarbejderne. Man bliver en del af en fremtrædende og innovativ virksomhed og får en unik mulighed for at indtræde i et stærkt team, hvor der bliver stor mulighed for at skabe flotte og synlige resultater. Der er bl.a. et stærkt marketingteam, hvor man har store inhouse kompetencer.

Mayflower er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur med kort beslutningsvej og plads til udvikling. Alle hjælper hinanden, hvor der er behov og der hersker en stor passion for virksomheden og produktet. Der er i virksomheden en uformel tone og et uhøjtideligt, men professionelt miljø.

Du vil hos Mayflower helt sikkert få et job med stor mulighed for succes både nu og i fremtiden, og blive en central spiller i virksomheden.

Søg stillingen