Account Manager med egen portefølje

Jysk Fynske Medier er bæredygtige og vil derfor gerne have færre biler på vejene og flere selvstændige sælgere internt til hovedkontoret i Vejle. Telefonen og digitale platforme er dine vigtigste arbejdsredskaber, og du er den rigtige profil, hvis du brænder for salg og resultater, arbejder selvstændigt og tager ansvar.

Udviklende og kommunikativ

Som Account Manager på hovedkontoret i Vejle bliver du udstyret med markedets stærkeste medieplatforme til at bygge netop de tværmedielle markedsføringsløsninger, som JFM’s kunder har behov for. Med disse platforme skal du rådgive og kommunikere budskabet til dine kunder. Du kommer derudover til at sælge annonceplads til JFM’s 63 ugeaviser, 15 dagblade, diverse tillæg m.m. samt til digitale platforme og flere forskellige radiokanaler.

Dine primære arbejdsopgaver lyder:

  • du har ansvar for egen kundeportefølje
  • mersalg af print, radio og digitale produkter til eksisterende kunder
  • tilbudsgivning, booking af annoncer og materialehåndtering.

Hvem er du?

Du kommer fra en stilling som salgskonsulent eller lign. Du brænder for at skabe værdi og gode samarbejdsrelationer med kunderne, og derfor bruger du kundetilfredshed til at opnå dine resultater. Du stortrives i et miljø, hvor der er fokus på resultater og performance, men samtidig er du en holdspiller.

Derudover er du:

  • ambitiøs, viser tillid og tager ansvar
  • vant til at arbejde med CRM.

Skal du være en del af et stærkt hold?

Hos Jysk Fynske Medier vægter de din udvikling højt og tilbyder gode karrieremuligheder. Der er mange muligheder, og det kunne være som Account Manager for et større segment, koordinator eller teamleder. Du får et spændende og udfordrende salgsjob, hvor der er mulighed for at arbejde på andre lokationer.

Du tager del i et team af engagerede kollegaer, hvor god trivsel og holdånd er vigtigt. Det er en dynamisk organisation med gode:

  • karrieremuligheder
  • performancekultur
  • attraktive ansættelsesvilkår med sundhedssikring og pension.

Søg stillingen