Økonomiansvarlig til Nibe Festival

Proaktiv økonomiansvarlig til en spændende og alsidig hverdag i et godt og dynamisk arbejdsmiljø søges til Nibe Festival.

Alsidigt job i et godt arbejdsmiljø

Til Nibe Festival, Lyden af Nibe og Nibe Festival Fonden søges en dygtig og ansvarsfuld økonomiansvarlig.

I denne stilling vil du få en spændende og alsidig hverdag i et dynamisk og godt arbejdsmiljø. Det forventes at du har et mindre controllergen i din tilgang til dine arbejdsopgaver, og at du har gode samarbejdsevner såvel som en selvstændig tilgang til dine opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • daglig finansbogføring
  • lønregnskab
  • momsafregning
  • fakturering
  • udarbejdelse af budgetter for Festivalen og de enkelte afdelinger
  • opfølgning på budget
  • løbende rapportering
  • kontakt til revisor, pengeinstitut m.m.
  • klargøring til årsregnskab
  • receptionist og andre forefaldende ”sekretær opgaver”.

Du vil i stillingen referere til bestyrelsesformand og personaleleder Thomas Larsen.

Økonomiforståelse

Som person er du kvalitetsbevidst, analytisk og detaljeorienteret i din opgaveløsning. Du trives i et hektisk og dynamisk miljø, hvor engagement og humor er i højsædet uden at kompromittere din effektive tilgang til dine egne ansvarsområder.

Du er proaktiv, kommunikerende og nysgerrig, og er ikke bange for at tage fat, hvor der er behov for det. Du har forståelse for økonomi, bogholderi og regnskabets sammenhænge, og arbejder struktureret med en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver.

Du har relevant erfaring med arbejdsopgaverne i jobbet. Du er fleksibel og giver en hånd med, hvor der er behov. Desuden er du servicemindet og proaktiv. Allround regnskabs-/økonomierfaring er vigtigere end uddannelse.

Den særlige Nibe-stemning

En spændende og udfordrende stilling, hvor du får indflydelse på udviklingen af en af Danmarks største festivaler, som har en ambitiøs vækststrategi. Der er tale om en fuldtidsstilling (med mulighed for nedsat tid).

Desuden får du:

  • stor mulighed for at sætte dit præg på fagområdet og udvikle dette
  • gode muligheder for at udvikle dig fagligt i en levende organisation med mange nye opgaver
  • et rigtig godt arbejdsmiljø med en frisk, humoristisk tone og stort fokus på gode sociale rammer
  • dygtige og engagerede kollegaer.

Du skal forvente aftensmøder og skiftende arbejdsbelastning i løbet af et spændende festivalsår.

Søg stillingen