Køle-/Varmepumpe Specialist

Interesserer du dig for køleløsninger og varmepumpeteknologi? Og har du lyst til at vide mere om ventilationssystemer?

Design og produktionsmodning af kølekredse

Du bliver en del af R&D afdelingen med ca. 10 dygtige medarbejdere i afdelingen i Hasselager ved Aarhus. Afdelingen udvikler, konstruerer og tester ventilationsaggregater inkl. integreret automatik. Din hovedopgave bliver fokus på køle/varmepumpe systemet, hvor din primære rolle bliver at designe og produktionsmodne kølekredse inkl. fordamper, kondensator og kompressor. Du kommer til at samarbejde med andre kollegaer i Systemair, såvel i DK som i udlandet, hvor der er dygtige og erfarne kollegaer som du også kan lære af.

Du er nysgerrig, struktureret og analytisk

Du trives i et internationalt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og teknisk fokus er en essentiel del af den daglige arbejdsgang. Dine kommunikationsevner er gode, og du er i stand til at have flere bolde i luften samtidigt.

Derudover har du interesse for/kendskab til:

  • thermodynamic og kølekredse
  • design af kondensatorer og fordampere
  • funktionen af et moduleret kølekredsløb
  • måling og evaluering af systemperformance i forbindelse med prototyper

Din teoretiske uddannelse er ikke det altafgørende, men vi forestiller os, at du har uddannelse inden for maskinmester, køletekniker, ingeniørfaget eller noget lignende.

Som person er du:

  • god til at planlægge og styre egen tid
  • selvstændig
  • positiv, fleksibel og en teamplayer

Da Systemair opererer på det globale marked, behersker du dansk såvel som engelsk. Du kommer til at referere til R&D Manageren, og du får base på Systemairs hovedkontor i Hasselager syd for Aarhus.

Sæt præg på Systemairs produktudvikling

Som Køle/Varmepumpe specialist spiller du en central rolle i udviklingen af løsninger, som også i fremtiden skal være blandt de bedste til at sikre et bæredygtigt indeklima, miljøvenligt design og brugerorienterede løsninger.
Du får i høj grad også mulighed for at præge retningen for Systemair og bidrage til virksomhedens produktudvikling.
Derudover bliver du en del af et kompetent team med høj faglighed og en uformel omgangstone.

Systemair tilbyder kantineordning, personaleforening med arrangementer, fysioterapeut samt medarbejdersygeforsikring. Desuden tilbydes stor grad af fleksibilitet, hvor der er plads til den enkelte og med respekt for balancen mellem arbejde og fritid.

Søg stillingen