Direktør til Agrio - investerings- og landbrugsselskab

Du fører an, når der skal eksekveres på planer og projekter for Agrio-konceptets fremtidige vækst og ekspansion – og du ønsker at være med til at gøre investering i landbrug mere tilgængeligt.

Forretningsudvikling med et grønt sigte

Som direktør i Agrio er du ansvarlig for virksomhedens samlede forretningsmæssige udvikling og performance. De centrale ansvarsområder er bl.a. konceptudvikling af Agrio-koncepter og udvikling/opstart af nye ”fonde” (Agrio 2, Agrio 3, osv.).

Du får direkte reference til bestyrelsen og får til opgave at sikre professionel og optimal eksekvering af de planer og projekter, som er besluttet i samråd hermed. Derudover vil du agere som sparringspartner til bestyrelsen, og har løbende til opgave at opstille business cases og scenarier.

Dit hovedfokus er forretningsudvikling og videre udvikling af Agrio - der er opgaver i både Agrio og Agrio Farming.

Konkrete opgaver kan bl.a. nævnes:

  • Dialog med lokale jordejere vedrørende potentielle køb
  • Forhandling med leverandører og samarbejdspartnere
  • Sparring med driftsleder for planteavlen vedrørende driften og driftsstrategier i samarbejde med bestyrelsen
  • Rapportering, administration, kontakt til revision, ejere og kommunikation
  • Dialog med forpagtere af jord
  • Dialog med lejere af boliger, maskinhus, grønne arealer og jægere/konsortier

Empatisk kommunikator med stærkt blik for strategi og forretning

Der kan være mange veje til denne position, men et kommercielt mindset med indsigt i økonomi og ejendomshandel er centralt – og en relation til landbrug er også relevant.

Du har fremfor alt solid erfaring med strategi og forretningsudvikling, hvilket giver dig de rette værktøjer til at bidrage til yderligere vækst. Derudover er du god til at skabe tillid i relevante netværk, herunder hos potentielle sælgere og samarbejdspartnere.

Du er analytisk i din tilgang, du tænker strategisk og du er en god kommunikator, når der skal formidles mål, muligheder og forventninger til både kolleger, investorer, bestyrelse og samarbejdspartnere etc.

Du er idérig, selvkørende og tager kontakt både opad og nedad i organisationen efter behov - altså såvel til bestyrelsen som driftsleder. Dit personlige drive er med til at skabe retning i organisationen. Med dig ved roret defineres projekter ikke bare - de gennemføres rettidigt, takket være din proaktive tilgang og evne til at tænke i nye løsninger. Din ledelsesstil er inkluderende og empatisk, hvor du med din opmærksomhed sikrer, at organisationen arbejder sammen som et hold.

Kom med på den grønne udviklingsrejse

Med rollen som direktør følger en stor mulighed for at præge den fremtidige vækst og ekspansion af Agrio-konceptet, både kommercielt og driftsmæssigt. Du får en spændende stilling med indflydelse på virksomhedens strategiske udvikling og rejse.

Som direktør bydes du velkommen i en kultur baseret på ærlighed, samarbejde og kvalitet. Her får du mulighed for at sætte dit præg på Agrios videre udvikling i branchen.

Der tilbydes konkurrencedygtig løn og ansættelsesvilkår.

Søg stillingen