QHSE Manager

Her er en unik mulighed for den lederprofil, der ønsker at arbejde med mennesker, sikkerhed og procesoptimering på tværs af 4 produktionsenheder.

Du sikrer et effektivt system til forbedring af Health, Safety, Environment og Quality

Med reference til Skamols COO får du det overordnede ansvar for at drive og udvikle QHSE-områderne. Dit fokus, særligt i starten, ligger på at sikre implementeringen af ensrettede sikkerhedsstandarder på tværs af Skamols fire produktionsfabrikker, hvoraf tre ligger i Danmark og en er placeret i Polen.

Du varetager ledelsen af Operational Excellence-teamet, der består af 3 specialister med hver deres fokusområde. Sammen sikrer I:

  • konstant forbedring af Quality, Health, Safety og Environment  
  • professionel og struktureret auditering  
  • produkt- og systemcertificering  
  • løbende opdatering af politikker og regulativer for QHSE  
  • implementering af QHSE-initiativer i samarbejde med lokale QHSE-ansvarlige 
  • definering af Lean Production-standarder
  • udvikling og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer
  • facilitering af træning og workshops i ledergruppen og blandt operatørerne.

Du deltager selvfølgelig også i arbejdsmiljøudvalget og miljøudvalget. Din base er på lokationen i Skive og du kan forvente jævnlige besøg til Skamols fabrikker i Danmark og besøg til Skamols polske fabrik cirka hver anden måned.

Leder med lyst til at arbejde hands-on

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har minimum 5 års erfaring med QHSE-arbejde fra en lignende stilling.

Du har et godt kendskab til LEAN-processer i et produktionsmiljø og er vant til at arbejde med kvalitet og målstyring. Det er vigtigere, at du har viden om og erfaring med Safety-området end Quality-aspektet og formår at implementere politikker og regulativer, så de bliver en elementær del af arbejdsgangene.

ERP-systemer og Office365 er naturlige værktøjer for dig, og du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Som person er du struktureret og vedholdende. Du udstråler en ”power to act”, der gør at dine initiativer bliver implementeret succesfuldt. Dermed er du også en stærk formidler med en involverende tilgang til kolleger og den øvrige organisation, så du let kan samarbejde på alle niveauer i organisationen.

Som leder og i samarbejdet med dit eget team er du motiverende og går naturligt forrest for at få tingene til at ske.

En stilling med ansvar og stor indflydelse i et godt arbejdsmiljø

Du får dygtige og dedikerede specialister i reference samt kollegaer over hele verden, som bidrager til de mange spændende og udfordrende opgaver, din hverdag bliver præget af. Ambitionsniveauet er højt og dermed er forventningen til dig det samme! 

Søg stillingen