Salgsdirektør, internationalt B2B-salg

Er din drivkraft salg, kundekontakt og opbygning af relationer? Hvis du har teknisk flair, er ambitiøs og har et skarpt fokus på vækststrategi på markeder med et uudnyttet potentiale – så vil vi gerne høre fra dig!

Stærk international og relationsskabende udviklerprofil

Som salgsdirektør lægger og eksekverer du en salgsstrategi for at opsøge, opdyrke og fastholde langvarige relationer, så Borum naturligt indgår som foretrukken samarbejdspartner, for nye og eksisterende kunder. Kundernes størrelse omfatter både mindre lokale entreprenører og større nationale selskaber – og er både brugere og forhandlere.

Borum eksporterer 95% af sin produktion, og i de kommende år er der fokus på at skabe nye produkter og løsninger, der både understøtter de kortsigtede udviklingstiltag og sikrer eksekvering af den langsigtede strategiplan. Som salgsdirektør indgår du i dette strategiarbejde som en tæt sparringspartner til udviklingsafdelingen, produktion og service. I dagligdagen indgår du i salgsteamet, der arbejder hands-on med projekterne. Her har du også en ledende og coachende rolle for 3 Area Sales Managers samt 3 backoffice medarbejdere, så de fortsat udvikler, implementerer og forbedrer Borums salgsprocesser.

I din salgstilgang har du kundens behov i fokus med blik for muligt mersalg - i form af Borums andre tilbud, såsom serviceydelser (onsite oplæring, teknisk assistance, vedligeholdelsesaftaler og tilsvarende), og ved at præsentere nye innovative maskiner og applikationer.

Nogle af dine primære arbejdsopgaver består i:

  • Kontinuerlig og tæt kontakt til forhandlere med kundebesøg - med det mål at yde den bedste service, afdække kundens behov, og skabe fundamentet for et tæt og langvarigt samarbejde.
  • Optimering og eksekvering af Borums internationale salgsstrategi.
  • Udnyttelse af de markedsmæssige muligheder herunder vurdere de globale markedsmuligheder, vedligeholde og udvikle salget til eksisterende kunder og partnere, samt opbygge nye partner/forhandlerrelationer på udvalgte oversøiske markeder.
  • Udarbejdelse og overholdelse af go-to-market strategier og handlingsplaner.
  • Tilbudsgivning, ordrebehandling, levering og uddannelse af kunderne.
  • Udarbejdelse af præsentations- og salgsmateriale.
  • Intern sparring, herunder at bidrage til produktudvikling.
  • Månedsrapportering.

Teknisk uddannet med god track-record på international salg

Borums kunder har et højt teknisk niveau, så det er afgørende, at du har stor teknisk indsigt og evner at sætte dig ind i kundens behov, hvorfra du kan drøfte tekniske løsninger og muligheder. Vi forestiller os derfor, at du er uddannet maskinmester eller maskiningeniør, og har flere års erfaring fra en lignende position i maskinbranchen.

Du ved, at gode kunderelationer opnås ved at lytte til kunden, forstå deres behov og imødekomme deres henvendelser – og at gode kunderelationer er afgørende for gensalg.

I din dagligdag har du, udover dine kunder, tæt dialog med maskinleverandører og interne specialister fra produktion, udvikling og service. Det er derfor vigtigt, at du er en stærk kommunikator og nyder at danne langvarige relationer til et bredt netværk.

Derudover har du:

  • dokumenteret international erfaring med B2B-salg af industrielle maskiner til forhandlere
  • gerne erfaring med projektstyringsværktøjer og Dynamics 365 Business Central
  • flere års ledelseserfaring – både strategisk og taktisk
  • sproglige kompetencer på forhandlingsniveau, både dansk og engelsk.

Det får du!

Du bliver en del af en veletableret international virksomhed, hvor ambitionerne er høje, markederne komplekse – og hvor du har en kompetent og kundeorienteret organisation med dig.

Du aflønnes med en attraktiv lønpakke, der afspejler dine kompetencer og hidtidige karriere.

Søg stillingen