Project Sales Engineer

Brænder du for teknisk salg og rådgivning indenfor byggeriets partnere i Danmark?

Repræsentant for en stor international teknologivirksomhed med et stærkt produktprogram

I stillingen som Project Sales Engineer omsætter du kundernes behov til virksomhedens unikke produkter og løsninger. Du er vant til ”Value selling”, hvor salg af produkter sælges med fokus på løsningen. Du udvikler kunderelationer med eksisterende og nye potentielle kunder gennem opsøgende og vedligeholdende salg og rådgivning. Du får Jylland og Fyn som geografisk ansvarsområde.
Din primære ansvarsopgaver:

  • I projektsammenhæng at samarbejde med rådgivende ingeniører og relevante installatører
  • Netværke og bygge bro til branchens forskellige aktører
  • Holde dig opdateret på, hvad der rører sig i markedet
  • Lokalisere og opsøge nye forretningsmuligheder og efterfølgende følge projekterne til dørs
  • Løbende rapportering om projekters pipeline og fremdrift i projekterne
  • Deltagelse på messer og kundeevents

Du har bopæl i Midt-/Østjylland eller i Trekantområdet.

Et teknisk hjerte, der brænder for salg

Du har en kommerciel profil og har teknisk interesse og erfaring med BtB-salg indenfor byggeriets partnere. Din baggrund kan være mangeartet, men måske du er bygningsingeniør, automatiktekniker, VVS-installatør, CTS-tekniker eller lignende. Det kan også være, at du er en stærk kommerciel teknisk sælger, som har erfaring med værdibaseret løsningssalg indenfor byggebranchen.

I din tilgang til salg er du analytisk og struktureret, og du har god erfaring med løsningssalg og forhandlinger. Dine forretningsmæssige evner drives af din udadvendte personlighed og din passion for kundetilfredshed i samspil med kampen for at vinde som et team.

Du er vant til at arbejde med IT, herunder Microsoft Office-pakken og CRM.

Du behersker dansk i skrift og tale, og er fortrolig med engelsk – som er koncernsproget.

Professionelt miljø med fokus på kunderne - og hvor man lytter til medarbejderne

Du tilbydes en spændende og udviklende stilling som Project Sales Engineer i en international, kompetent og succesfuld teknologivirksomhed. Der vil løbende være mulighed for intern træning, så du kan være den specialist, kunderne efterspørger. Du får muligheden for at repræsentere en global leverandør i et bredt og teknisk stærkt produktsortiment.

Du bliver en del af den danske salgsorganisation og indgår i et positivt og engageret team, der hjælper og støtter hinanden til at opnå succes. Desuden tilbydes du firmabil, telefon, pc samt gode løn-, bonus- og pensionsforhold.


Søg stillingen