Finance Manager

Som Finance Manager hos BROEN har du det store regnskabsmæssige overblik, og du bliver en tæt sparringspartner med virksomhedens CFO i en international markedsledende produktionsvirksomhed.

Økonomisk styring

I stillingen som Finance Manager er det din fornemste opgave at udføre finansiel rapportering af øverste hylde. Med reference til virksomhedens Group CFO sikrer du, at regnskabsfunktionen er i overensstemmelse med og understøtter selskabets strategi, målsætninger, retningslinjer og politikker. Du får bl.a. ansvaret for at udarbejde de officielle regnskaber for BROEN A/S.
Desuden udarbejder og konsoliderer du koncernregnskabet og forecasts for BROEN Group i samarbejde med de kompetente Business Controllere i regnskabsafdelingen. Du får også ansvaret for at udvikle nye analyseværktøjer til koncernen og tager del i opdateringer af ERP.

Af andre ansvarsområder kan nævnes:

  • kvartalsvise kalkulationer i ERP i samarbejde med BROEN Polen
  • udvikling af processer/set up i ERP af de nye produktioner i Assens
  • assistance til månedsregnskab for BROEN A/S
  • indberetning af kvartalsvise KPI til moderselskab, Innovation rate, Sustainability og H&S

Du bliver ansat i BROEN A/S, som ligger i Assens på Fyn.

Udviklingsorienteret og regnskabsmæssigt mindset

Du kommer sandsynligvis med en cand.merc. eller HD i regnskab og har erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed. Du har en solid forretningsforståelse og erfaring med koncernrapporteringssystemer.

Som person er du samarbejdsorienteret, nysgerrig og struktureret. Desuden falder det dig naturligt at løse opgaver og problemstillinger gennem samarbejde og kommunikation, da du forstår, at regnskab rækker ud i hele virksomheden.

Det får kandidaten

Du får en nyoprettet stilling hvor du får mange snitflader internt i virksomheden. Du bliver tæt sparringspartner til virksomhedens CFO og bliver en del af en veldrevet og velindtjenende international virksomhed i et marked som er i vækst.

Du bliver ansat i BROEN A/S, som tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension, sundhedsordning, kantineordning, personaleforening m.m

Søg stillingen