Kvalitets- og miljøkoordinator søges

Motiveres du af at være en del af en virksomhed, der har stort fokus på kvalitet og bæredygtighed? Finder du energi ved at udvikle og opretholde en ambitiøs kvalitets- og bæredygtighedsstrategi? Og falder det dig naturligt at inspirere til nye grønne initiativer, der udspringer af den aktuelle klimamæssige agenda i Danmark?

Sikre virksomhedens fortsatte fokus på grøn omstilling

Vi søger snarest muligt en engageret kvalitets-og miljøkoordinator, som kan varetage det overordnede ansvar for kvalitet og miljø hos DS Stålprofil A/S.

Hvad indeholder jobbet?

DS Stålprofil er en af de førende producenter inden for stålbeklædning til tag og facader, og har de sidste 50 år leveret effektive og stærke kvalitetsløsninger til deres kunder. De er de første som er Cradle-to-cradle® certificerede i deres hovedproduktgruppe, hvilket understreger ambitionen om at tilbyde stærke, bæredygtige løsninger.

DS Stålprofil er en virksomhed bestående af kompetente og engagerede medarbejdere, som udgør nogle af vores vigtigste aktiver med deres engagement og byggetekniske knowhow. De markerer sig stærkt på markedet med vores bæredygtige profil og stærke kvalitetsløsninger - og det vil de gerne blive ved med.

Du vil som kvalitets-og miljøkoordinator få ansvar for at sikre virksomhedens fortsatte fokus på grøn omstilling og arbejde på yderligere nedsættelse af CO2-forbrug og -aftryk. Du bliver ledelsens repræsentant i kvalitets- og miljøspørgsmål, hvor du også vil få indflydelse på at videreudvikle ledelsessystemet ift. at skabe konstruktive procesforbedringer.

Din hovedopgave bliver at sikre, at vores produkter kan indgå i bæredygtigt byggeri gennem samarbejde, dataindsamling og dokumentation. Du får ansvaret for at sikre, at kommende ændringer i standarderne implementeres i virksomhedens kvalitet og miljøstyring, samt at disse informeres ud og implementeres ved de relevante medarbejdere.

Med reference til produktionschefen kommer du til at:

  • deltage i implementering af fremtidige ændringer inden for standarderne i hele virksomheden
  • indsamle og analysere kvalitets- og miljødata, som udfærdiges i endelige rapporteringer
  • sætte ambitiøse mål inden for ansvarsområdet og udvikle processer til kvalitetssikring
  • inspirere til initiativer, som bidrager til forandring gennem bæredygtig udvikling, f.eks. gennem Greenhouse Gas Protocol, Livscyklusanalyser og cirkularitet i produkter og produktion
  • være ansvarlig for intern og ekstern audit
  • analysere og prioritere tiltag, der skaber størst værdi
  • være projektleder og benytte værktøjer til at udføre kvalitetsledelse inden for ISO-standarder.

Du vil indgå i tæt samarbejde med vores øvrige ledere i det daglige.

Bæredygtighed, miljø og kvalitet

Din tilgang og baggrund kan være alsidig. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra lignende eller tilsvarende position, men vi er dog åbne over for mindre erfarne profiler.

Det vigtigste er, at du har stærke samarbejdsevner og trives i at sparre med kolleger og ledelse. Du ser derfor også en styrke i forskellige fagligheder, og du går gerne på tværs i organisationen for at koordinere indsatser. Det betyder også, at du har stærke kommunikative evner, som du anvender, når du følger op på målsætninger med dine kolleger og ledelse.

Du er dedikeret i dit arbejde med bæredygtighed, miljø og kvalitet. Du finder mening i at træde ind i rollen som inspirator og er en nærværende support for dine kollegaer på tværs af afdelinger, så de kan nå deres fælles mål: at nedbringe vores CO2-forbrug markant og gøre vores produkter til branchens absolut foretrukne valg ved bæredygtigt byggeri.

Sæt dit præg på DS Stålprofils videre udvikling

Som kvalitets- og miljøkoordinator bydes du velkommen i en kultur baseret på ærlighed, samarbejde og kvalitet. Her får du mulighed for at sætte dit præg på DS Stålprofils videre udvikling inden for miljø- og kvalitetsområdet. Du tilbydes en attraktiv gagepakke, som udover fast gage indeholder pension og sundhedsforsikring samt div. personalegoder.

Søg stillingen