Vedligeholdelseschef til støberi

Virksomhedens dna udspringer fra VALD. BIRN A/S’s passionerede medarbejdere, der samarbejder på tværs af koncernen som et fælles team. Som virksomhed og medarbejdere fremstår de ansvarlige og ordentlige i ord og handling - vil du med? Kan du se dig selv i disse værdier, og kan du bidrage til udviklingen og fællesskabet med høj faglighed, godt humør og forandringsparathed, så er du måske VALD. BIRN A/S nye vedligeholdelseschef på støberiet.

Drift, vedligehold og videreudvikling

Da VALD. BIRN A/S’s vedligeholdelseschef gennem mange år går på pension, søger vi hans afløser.

Med reference til virksomhedens tekniske direktør søger vi en erfaren vedligeholdelseschef, som kan varetage drift, vedligehold og videreudvikling af produktionsanlægget i støberiet. Sammen med dit interne team af dygtige tekniske reparatører, supervisorer, eksterne håndværkere og leverandører sørger du for, at produktionsanlægget fungerer og pålideligheden udvikles optimalt.

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, hvilket giver en god variation i jobbet, og hertil en altid spændende hverdag. Du indgår i et lederteam, hvor du har kolleger med ansvar for hhv. vedligehold af bygninger, fællesinstallationer, maskinfabrik og overfladebehandlingsanlæg.

Der er høj fokus på at drive en fleksibel, stabil og energioptimal produktion i støberiet. Gennem nye anlægsinvesteringer og øget systematisk forebyggende vedligehold, vil du og dit team blive aktive medspillere i både løbende forbedringer og større forandringer.

Dine opgaver vil spænde bredt, og det er vigtigt, at du gennem dine medarbejdere og din ledelsesstil sikrer et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor fagligheden holdes højt og produktionen kan nyde godt af en god service fra dit team.

Maskinmester, ingeniør eller lign. med kendskab til vedligehold

Faglige kvalifikationer:

  • Du har en teknisk baggrund som maskinmester, ingeniør el. tilsvarende.
  • Du har kendskab til vedligehold / Maintenance Management og erfaring med drift af tekniske anlæg.
  • Du har nogle års erfaring som leder og gerne en vis erfaring med drift og vedligehold.
  • Du har en god IT-forståelse og gerne erfaring med et MMS-system.
  • Du er en dygtig personaleleder, der motiverer dine interne og eksterne samarbejdspartnere til at deltage aktivt i projekter og vedligeholdelsesopgaver.
  • Du kan være teknisk sparringspartner og stiller krav til kvalitet og præcision i de ydelser, der leveres til virksomheden.

Personlige kvalifikationer:

  • Du er en stærk kommunikator, som arbejder analytisk og går systematisk til værks. Du er selvledende, hvor du opbygger en naturlig tillid omkring din person, som inspirerer og skaber engagement.
  • Du er løsningsorienteret og evner at skabe konstruktive relationer med kolleger og samarbejdspartnere, så vi holder en fælles agenda.
  • Du er en god teamplayer med en nysgerrig og videbegærlig attitude i din opgaveløsning. Du er serviceorienteret og har et skarpt øje for detaljen, ligesom du er en afslutter, der sikrer, at opgaverne bliver fulgt til dørs.
  • Som person er du udadvendt og robust, og du trives med en kompleks problemstilling og et miljø med korte og skarpe deadlines.
  • Sprogligt begår du dig ubesværet på engelsk.

Spændende og fagligt udfordrende

En spændende og fagligt udfordrende vedligeholdelsesstilling i en international fokuseret virksomhed, der løbende investerer i ny teknologi. For den rette kandidat er der rigtig gode muligheder for at præge stillingens indhold.

Gagepakken forhandles på attraktivt niveau ud fra dine kvalifikationer.

Søg stillingen