Senior bogholder til ambitiøs koncern

Kan du holde balancen, når det hele går stærkt, og valutaerne tælles i både EUR, USD, DKK og NOK? Global Equestrian Group udvider sit internationale shared servicecenter, der ligger 15 minutter nord for Aalborg, og søger derfor en dygtig, selvstændig bogholder.

Selvstændigt ansvar

Med reference til regnskabschefen og på tværs af selskaberne i koncernen, kommer du til at arbejde bredt med bogholderiopgaver indenfor finans-, kreditor- og debitorbogholderi.

Du får et særligt fokus på koncernens tyske brands, der pt. dækker Beerbaum Stables, Riesenbeck International, Outstanding Stables by Patrik Kittel, og Helgstrand Dressage Germany, hvorfor du skal forvente rejseaktivitet i forbindelse med besøg af de tyske lokationer. Derudover bliver du primær lønbogholder for Helgstrand Dressage i Danmark.

Dine konkrete opgaver dækker bl.a.:

  • Løn
  • Bogføring
  • Afstemning
  • Inddrivelse og inkasso
  • Betaling
  • Skat og moms.

Hertil kommer diverse øvrige opgaver, der dækkes af teamet.

Engageret, proaktiv og tillidsvækkende bogholder

Du har en relevant uddannelse og mindst 5 års erfaring med bogholderiopgaver, herunder:

  • Erfaring med ERP-system (BC-365)
  • Office-pakken på brugerniveau og Excel på superbrugerniveau
  • Kendskab til lovgivning på området.

Du taler og skriver dansk på højt niveau, og du kan begå dig på engelsk.

Som menneske er du imødekommende, og god til at etablere et godt samarbejde i og uden for organisationen. Derudover forestiller vi os, at du er:

  • selvstændig og initiativrig
  • detalje- og kvalitetsorienteret
  • ansvarsbevidst - du tager ansvar for opgaverne og får dem løst effektivt, proaktivt og inden for aftalte deadlines
  • vedholdende og resultatorienteret.

Et alsidigt job i en særdeles attraktiv virksomhed

Hos Global Equestrian Group er to dage sjældent ens. Du bliver en del af en velfungerende økonomiafdeling med engagerede og dygtige kolleger, som sidder i Uggerhalne et kvarter nord for Aalborg. Organisationen er meget uformel, og der er masser af rum til både personlig og faglig udvikling.

Du kan forvente at modtage en grundig introduktion til dine opgaver, og i dit team arbejder I som ét hold – særligt i de travle perioder.

Søg stillingen