Marketingansvarlig med stort salgsfokus

Vil du være en afgørende drivkraft bag udviklingen af den kollektive trafik i Nordjylland? Har du erfaring med salg og datadrevet marketing? Kan du tænke ud af boksen og igangsætte initiativer, der giver flere kunder i den kollektive trafik? Så er du den, som NT leder efter.

Du går forrest og gør en forskel

NT søger en resultatorienteret teamleder, der vil gøre en forskel i krydsfeltet mellem salg, produkt og marketing. Du kommer til at spille en central rolle i den kommercielle videreudvikling af en virksomhed, der har ambitiøse vækstplaner. Du vil få ledelsesansvaret for et topdedikeret marketingteam på 6 kreative og dygtige medarbejdere, der hver eneste dag arbejder for at sælge den kollektive trafik i Nordjylland.

Du vil sammen med chefen for Kunder & Salg blive ansvarlig for at øge antallet af kunder i den kollektive trafik i Nordjylland. Dette skal ske gennem målbare salgskampagner, udvikling af nye attraktive produkter og salg til eksisterende og nye kundegrupper.

Som teamleder for Salg, Produkt og Marketing vil dine primære opgaver være at:

  • gå forrest som et godt eksempel og lede og motivere et team af dedikerede marketingspecialister i en stadig mere kommerciel retning med fokus på målbare salgsresultater.
  • udvikle og drive salgskampagner på B2C- og B2B-markedet baseret på data i tæt samarbejde med dit eget team og det øvrige hus.
  • prioritere og planlægge salgs-, produkt- og marketingaktiviteter.
  • lave opsøgende salg på B2B-markedet og lave strategiske samarbejder.
  • udvikle og drive det mobile salgs- og serviceteam.
  • videreudvikle salgsværktøjer, analyser og databaser.

Du vil referere til chefen for Kunder & Salg. Afdelingen er opdelt i tre teams: Kunder, Kontroller & drift samt Salg, Produkter og Marketing og har i alt 40 medarbejdere.

Du er en synlig og troværdig leder, som skaber resultater gennem samarbejde

Du har sandsynligvis en videregående kommerciel uddannelse og har efterfølgende haft en række roller med fokus på salg, udvikling og vækst. Det er helt afgørende, at du har solid ledelseserfaring.

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du:

  • har solid erfaring med salg og datadrevet marketing og kan udvikle og eksekvere salgskampagner samt sikre opfølgning på salgsinitiativer.
  • er en synlig og troværdig leder, som kan kommunikere tydelige forventninger og tør udfordre dit team.
  • skaber resultater gennem samarbejde.
  • kan opbygge og vedligeholde relationer både internt og eksternt.
  • har en kreativ og innovativ tilgang til dit arbejde og ynder at udfordre eksisterende metoder.
  • trives i et uformelt, dynamisk miljø, er uhøjtidelig, har humor og kan bidrage positivt til fællesskabet på kontoret.

Kontakt, ansøgning, mv.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesforhold ift. gældende overenskomst med KL med mulighed for forhandling.

Hvis du kan se dig selv i stillingen hos en af Nordjyllands bedste arbejdspladser, så upload din ansøgning på vores hjemmeside https://www.NordjyllandsTrafikselskab.dk/job snarest mulig og senest den 15. februar 2023.

For yderligere information om stillingen kontakt Mette Henriksen, Chef, Kunder & Salg på mail: mh@ntmail.dk eller mobilnummer +45 2093 6886. Alternativt kontakt Torben Abildgaard fra Curia +45 4061 7022.

NT har røgfri arbejdstid

Det betyder, at du ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Søg stillingen