Production Engineering Manager

Brænder du for projektlederrollen som sikrer integrationen mellem udviklingsafdelingen i Danmark og produktionen som er outsourcet til EMS-leverandører i Asien og Mellemamerika?

Elektronikproduktion og samarbejde med EMS-leverandører

Develco Products er i vækst, og til en nyoprettet stilling søger vi en erfaren Production Engineering Manager med faglig ledelse indenfor elektronikproduktion og testudstyr.

Din fornemmeste opgave bliver at sikre en optimal integration mellem kunder, udviklingsafdelingen og produktionen, som foregår i Thailand, Taiwan, Kina og snart Mexico.

Produktionen er outsourcet til EMS-leverandører, hvor programmerings- og testudstyret er udviklet af og ejes af Develco Products.

Du får ansvaret for at arbejde med etablering og indkøring af programmerings- og testudstyr i produktionen, samt indkøring af nye produkter i produktionen, som er udviklet af Develco Products, og produkter som er udviklet i samarbejde med Develco Products kunder. Kvalitet i produkterne og produktions-setuppet er et afgørende parameter, hvorfor der også vil være fokus på dette i stillingen.

Du får et tæt samarbejde med dine kollegaer på hovedkontoret i Skejby og med EMS-leverandørerne i udlandet, herunder også med enkelte medarbejdere, som er ansat af Develco Products, men fysisk har arbejdsplads hos EMS-leverandørerne.

Dine ansvarsområder og opgaver bliver bl.a.:

  • ansvar for implementering og udvikling af produktionsværktøjer, test set-up og lignende i samarbejde med udviklingsafdelingen
  • ansvar for implementering af nye produkter til løbende produktion hos EMS-leverandørerne
  • kvalitetssikring af produkter, herunder specifikation af testværktøjer, test set-up og lignende
  • at sikre udarbejdelse af produktionsinstruktioner i forbindelse med programmerings- og testudstyr
  • at sikre processer for vedligeholdelse af programmerings- og testudstyr.

Din daglige arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Skejby ved Aarhus. Du refererer direkte til virksomhedens Director, Head of Supply Chain. Du kan regne med ca. 20-30 rejsedage pr. år.

Faglig leder uden personaleansvar

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, elektroniktekniker eller har en lignende teknisk baggrund kombineret med nogle års erfaring med elektronikproduktion og gerne kombineret med produktionsteknisk- og kvalitetsrelateret arbejde.

Desuden forventer vi, at du har:

  • flere års praktisk erfaring fra lignende funktion f.eks. som produktions-, PTA- eller NPI ingeniør i en elektronikvirksomhed
  • interesse og forståelse for arbejdet med produktionsudstyr og produktionsoptimering
  • lyst til at arbejde med produktionsdokumentation og kvalitet
  • forståelse for produktionsdatabaser og software (du behøver ikke at kunne programmere)
  • gode engelske sprogkundskaber, såvel mundtligt som skriftligt.

Som person er du målrettet, udadvendt og en haj til at samarbejde og kommunikere med kolleger, og samarbejdspartnere på alle niveauer.
Du er initiativrig, selvstændig og kan holde fokus på det vigtigste.

Du tilbydes

Develco Products tilbyder et udviklingsorienteret, dynamisk og uformelt miljø, hvor professionalisme, faglighed og spændende opgaver udgør DNA’et. Ikke to dage er ens, og der er rig mulighed for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du kan se frem til at samarbejde med engagerede, motiverede og professionelle kolleger. Develco Products tilbyder dig desuden en aktiv personaleforening, kantineordning og pensions- og sundhedsordninger.

Søg stillingen