Senior Financial Controller til stærkt finansteam

Har du lyst til at være en del af en kompetent finansafdeling med højt til loftet og spændende faglige udfordringer? Har du en stærk interesse for arbejdet med udvikling af finansområdet i en succesfuld international virksomhed i vækst? Så er jobbet hos RTX måske noget for dig?

Du vil blive en vigtig del af Finansteamet

Attraktivt job i en dynamisk og vækstorienteret international virksomhed med et inspirerende arbejdsmiljø, fagligt dygtige kollegaer og med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Da RTX er børsnoteret og aflægger regnskab efter IFRS-standarden er der særligt gode faglige udviklingsmuligheder.

Du får reference til selskabets Finance Director og indgår i Group Finance og bliver dermed en del af et ni-personers team. Arbejdspladsen er på RTX’s hovedkontor i Nørresundby.

I nært samarbejde med dine kolleger er dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder i jobbet at:

  • Drive den månedlige, kvartalsvise og årlige regnskabslukning i RTX A/S samt drive koncernkonsolideringen.
  • Deltage i udarbejdelse og udvikling af måneds-, kvartals- og årsrapportering.
  • Medvirke til at drive procesudvikling i Group Finance til sikring af effektive økonomiprocesser.
  • Controlle rapportering og processer i datterselskaber.
  • Deltage i styring af treasury og cash management.
  • Deltage i videreudvikling af selskabets ERP-system.
  • Udarbejde materialer til og styre processer i relation til generalforsamlinger samt håndtering af børs- og aktionærforhold i øvrigt.
  • Deltage i forberedelse og betjening af den eksterne revision samt i udvikling af regnskabspraksis.
  • Udbygge interne kontrolprocesser/compliance.

Solid erfaring indenfor regnskabs- og økonomistyring

Du har en solid teoretisk, økonomisk og regnskabsmæssig baggrund gerne som cand.merc.aud. eller HD (R) eller tilsvarende. Du har minimum 5 års erfaring som revisor fra et førende revisionshus, hvor du har haft selvstændigt opgaveansvar og arbejdet med større virksomheder. Måske har du også erfaring fra ”den anden side af skrivebordet” i en international virksomhed i en lignende stilling. Dermed er din økonomiske og regnskabsmæssige værktøjskasse naturligvis i top og suppleret med en solid forretningsmæssig forståelse. Måske har du erfaring med IFRS-regnskaber, men under alle omstændigheder har du har interesse for regnskab og lyst til at arbejde med IFRS-regnskabsaflæggelse.

Som person er du engageret i dit arbejde og arbejder struktureret og detaljeorienteret. Samtidig er du analytisk godt funderet og har evnen til at bevare overblikket over til tider komplekse opgaver. Du formår at arbejde selvstændigt såvel som i teams. Du er et positivt, udadvendt og tillidsvækkende menneske.

Du er ligeledes åben, proaktiv og positiv, og du har en hands-on approach til løsning af dine opgaver. Du har stærke analytiske færdigheder og god forretningsforståelse. Du besidder en stærk vilje til at lykkes og er en teamplayer, der skaber resultater i samspil med kolleger på alle niveauer.

Du er en rutineret bruger af MS Office, især Excel, og har et godt kendskab til ERP-systemer, gerne NAV. Desuden behersker du både dansk og engelsk i skrift og tale.

International børsnoteret vækstvirksomhed

En spændende og varieret stilling med gode udviklingsmuligheder i en international børsnoteret vækstvirksomhed med ambitiøse målsætninger. Du får masser af udfordringer, og vil med din indsats kunne gøre en forskel. Derudover tilbydes du en attraktiv gagepakke, sundhedsforsikring og pensionsordning, attraktiv frokostordning, velfungerende personaleforening m.m.

I stillingen som Senior Financial Controller/Finance Partner får du spændende og udfordrende opgaver, og du kan selv være med til at præge den videre udvikling. Du får et selvstændigt og ansvarsfuldt job med mange samarbejdsflader i en sund virksomhed med et godt arbejdsklima. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig karrieremæssig udvikling.

Søg stillingen